Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Forskning i plantebaserede fødevarer på SCIENCE

Plantebaserede fødevarer rummer fantastiske muligheder for vores klima, miljø, sundhed og fremtidige fødevareerhverv. Læs mere om vores igangværende forskningsprojekter og uddannelser her på siden.

Sektioner og grupper

SCIENCE har flere hundrede forskere og 10 uddannelser, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af plantebaserede fødevarer. På SCIENCE arbejder forskerne i sektioner og grupper, hvilket foregår på syv institutter:

Biologisk Institut (BIO)

Plant Microbiome Lab

Datalogisk Institut (DIKU)

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)

Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering

Institut for Fødevarevidenskab (FOOD)

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN)

Land-CRAFT

Institut for Idræt og Ernæring (NEXS)

Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)

Hvad er plantebaserede fødevarer?

Plantebaserede fødevarer består af planteråvarer, eksempelvis frugt, grøntsager, svampe, bælgfrugter, kornprodukter, frø, nødder, tang og alger. Disse råvarer kan enten spises direkte eller forarbejdes til plantebaserede fødevarer (Landbrug & Fødevarer, m.fl. 2020. Rapporten kan hentes hér).

Fremtidens plantebaserede fødevarer

SCIENCE forsker og uddanner i fremtidens grønne, sunde og lækre plantebaserede fødevarer. Som Nordens største naturvidenskabelige uddannelses- og forskningsinstitution arbejder SCIENCE langs hele værdikæden for plantebaserede fødevarer.

Plantebaserede fødevarer rummer fantastiske muligheder for vores klima, miljø, sundhed og fremtidige fødevareerhverv. Alle disse temaer ligger i kernen af SCIENCEs faglighed. Derfor har vi også et ansvar for at bidrage med løsninger på de udfordringer og ubesvarede spørgsmål, som en omstilling til flere plantebaserede fødevarer stadig rejser.

Det gør vi ved at uddanne fremtidens eksperter, forske i afgørende ny viden og engagere os i proaktive samarbejder med aktører langs hele værdikæden: Virksomheder, organisationer, myndigheder, embedsværk, beslutningstagere og forbrugere.

Til gavn for sundhed, klima, miljø og erhverv

Plantebaserede fødevarer vækster hurtigt herhjemme og globalt (Bloomberg 2021), og det kan skabe store fordele for samfundet:

Sundhed

Danmark kan undgå ca. 1.000 dødsfald årligt, vinde 27.000 raske leveår, og reducere sundhedsudgifter for ca. 10 mia. kr. årligt, hvis danskerne efterlever de nye og mere planterige kostråd (Dejgård 2021. Rapporten kan hentes hér).

En plantebaseret kost øger chancen for at fastholde et vægttab (Raben 2022).

Klima

Animalske fødevarer står for knap 90% af drivhusgasserne fra dansk landbrug (Klimarådet 2022) og 15% af verdens samlede drivhusgasudledninger (BCG & Blue Horizon 2022. Rapporten kan hentes hér). Klimarådets rapport kan hentes hér.

Investeringer i plantebaserede proteiner er dén mest kost-effektive måde at reducere CO2-udledninger på (BCG & Blue Horizon 2022. Rapporten kan hentes hér).

Miljø

Ca. 41% af Danmarks samlede landareal bruges på produktion af animalske fødevarer (Arp 2022), men plantebaserede fødevarer bruger generelt langt mindre plads.

Plantebaseret produktion kan potentielt reducere Danmarks brug af pesticider med 50% og samtidig øge produktionen (AgriFoodTure 2021. Rapporten kan hentes hér).

Erhverv

En global førerposition på plantebaserede fødevarer kan skabe mellem 20.000-60.000 nye danske jobs i fødevaresektoren (Henriksen 2021).

Det plantebaserede område kan skabe flere arbejdspladser, samt vækst og indtjening for det danske samfund (Landbrug & Fødevarer, m.fl. 2020. Rapporten kan hentes hér).

Forskning i plantebaserede fødevarer

På SCIENCE forsker vi i fermentering, forædling, sensorik, forbrugeradfærd og meget mere for at skabe og fremme sunde, grønne og lækre plantebaserede fødevarer. Her er nogle af de mange eksternt finansierede forskningsprojekter:

AQRIFood: Fremme kvaliteten af plantebaserede råmaterialer og ingredienser til human konsum (støttet af AgriFoodTure).

FermPro: Udvikling af højkvalitetsprodukter baseret på planteproteiningredienser (støttet af GUDP og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri).

FOODHAY: Forskningsinfrastruktur til udvikling af fremtidens sunde, bæredygtige fødevarer - herunder plantebaserede fødevarer (støttet af Uddannelses-og Forskningsministeriet).

Give Peas a Chance: Karakterisere proteiner i ærtesorter og identificere sorter til brug i plantebaserede alternativer (støttet af Den Frie Forskningsfond).

MycoProtein: Benytte rester fra produktion af øl og sukker til svampeprotein (støttet af GUDP og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri).

NovoCrops: Accelerere domesticeringen af vilde afgrøder med høj resiliens over for klimaforandringer (støttet af Novo Nordisk Fonden.

NutriFaba: Øge næringsværdien af fababønner med biokemi og
bioteknologi (støttet af Novo Nordisk Fonden.

Peas & Love: Lokale, økologiske, velsmagende og dyrkningsstabile, gamle ærtesorter til konsum (støttet af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer - ICROFS).

PlantPro: Accelererer transition mod mere planterig kost og mindre madspild gennem nudging, information, og motivation (støttet af Innovationsfonden).

PROFERMENT: Bygge det videnskabelige fundament for clean-label proteinrige fødevarer (støttet af Novo Nordisk Fonden.

Rapskager til føde: Udfolde rapskagers potentiale som sund proteinkilde i menneskeføde (støttet af Den Frie Forskningsfond).

SEEDFOOD: Benytte protein fra raps til fødevareingredienser (støttet af Novo Nordisk Fonden).

Seedstruction: Bæredygtige metoder til at udtrække planteproteiner ved hjælp af enzymer (støttet af Den Frie Forskningsfond).

Termitsvampe: Vurdering af, om svampe groet af termitter kan bruges som menneskeføde (støttet af Den Frie Forskningsfond).

The Impossible Bean: Få bælgfrugter til at producere gavnligt protein fra rødderne i frugterne også (støttet af Den Frie Forskningsfond).

Uddannelser i plantebaserede fødevarer

SCIENCE uddanner specialister og eksperter langs hele værdikæden for plantebaserede fødevarer: Fra proteiners indre til den globale fødevareøkonomi.

Biokemi, og biologi: Undersøge planternes mindste dele - molekyler, gener, celler og proteiner, for at forstå, hvordan planter er opbygget.

Bioteknologi: Benytte viden om planters opbygning til at fremstille fremtidens plantebaserede fødevarer.

Fødevarer og ernæring: Grundliggende indblik i fødevarefremstilling, med mulighed for specialisering i fødevareinnovation og sundhed eller fødevarevidenskab og teknologi. Fra september 2023 vil kandidatstuderende i fødevarevidenskab kunne vælge en specialisering i plantebaserede fødevarer.

Integrerede fødevarestudier: Løse komplekse problemstillinger i forbindelse med produktion og forbrug af mad, eksempelvis overvægt, klimaforandringer eller bæredygtighed.

Naturressourcer og agronomi: Fødevareproduktion, der samtidig tager hensyn til natur, miljø og biodiversitet. Begge uddannelser har specialiseringer i plantevidenskab, der omhandler hvordan produktion af planter påvirker blandt andet klima, miljø, og biodiversitet.

Geologi-geoscience og geografi og geoinformatik: Arealplanlægning, landskabsanvendelse, geologiske processer, globalisering, samt andre aspekter der har betydning for planters vækstbetingelser.

Miljø- og fødevareøkonomi og jordbrugsøkonomi: Fødevarer i et globalt perspektiv, med fokus på produktion, udvikling, handel, politik og andre samfundsudviklinger.

Datalogi, datalogi-økonomi, machine learning og datavidenskab og sundhed og informatik: Data der kan bruges at analysere sundhedseffekterne ved plantebaserede fødevarer, prisudviklinger på plantebaserede fødevarer og arealanvendelse.