Biosolutions på SCIENCE
På SCIENCE arbejder forskerne i sektioner og grupper med forskellige aspekter af biosolutions:
Datalogisk Institut og Institut for Matematiske Fag
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)
Institut for Fødevarevidenskab (FOOD)
- Sektion for Design og forbrugeradfærd
- Sektion for Ingrediens- og mejeriteknologi
- Sektion for Fødevareanalytisk kemi og bioteknologi
- Sektion for Fødevaremikrobiologi, tarmsundhed og fermentering
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN)
Institut for Idræt og Ernæring (NEXS)
Hvad er biosolutions?
Biosolutions er bæredygtige, biologiske løsninger baseret på naturens egne værktøjer. Ved at udnytte bakterier, enzymer og fermentering kan biosolutions erstatte traditionelle metoder med biobaserede alternativer, fx bioplast, plantebaserede fødevarer og grønne brændsler.
Danmarks største videnspartner
Biosolutions rummer store potentialer for at drive den grønne omstilling, og Danmark har en global styrkeposition inden for området (IRIS-group, 2021).
SCIENCE forsker og uddanner i fremtidens grønne biosolutions på tværs af 11 ud af 12 institutter. Som Nordens største naturvidenskabelige uddannelses- og forskningsinstitution arbejder SCIENCE i hele kæden fra primær produktion, produktion af nye fødevarer til nedbrydelige materialer og oprensning af forurenet jord og grundvand med brug af biologiske processer.
Vi bidrager med løsninger og ny viden i tæt samarbejde med virksomheder og organisationer. Københavns Universitet er en del af Alliance for Biosolutions og Erhvervsfyrtårnet Biosolutions Zealand. Vi er førende i at uddanne medarbejdere til sektoren (HBC Economics, 2021) og har i tæt samarbejde med lokalt erhvervsliv etableret en ny kandidatuddannelse i biosolutions i Kalundborg.
Vi forsker også i, hvordan vi kan sikre gennemsigtighed og tydelig inddragelse af befolkningen, når nye teknologiske løsninger og større ændringer i, fx vores fødevaresystem sker. Det sker blandt andet ved forskeres deltagelse i Etisk Råd og i samarbejde med Tænketanken Europa i projektet Biosolutions 2030.
Biosolutions er naturens egne værktøjer
SCIENCE arbejder med biosolutions i fire kategorier:
- Landbrug. Fx udvikle plantesorter, raffinere dyrefoder og udvikle bio-gødning og -pesticider. Løsningerne tilpasser planter til klimaforandringer, reducerer affald, øger effektiviteten og bevarer ressourcer.
- Industri. Fx omdanne biomasse til biobrændstoffer og bioplastik, producere biokatalysatorer og nedbrydelige materialer fra vedvarende kilder og opgradering af sidestrømme. Løsningerne indebærer at erstatte petrokemiske materialer med biologiske materialer.
- Fødevarer og ingredienser. Fx at producere ost og øl eller ingredienser til funktionelle fødevarer ved brug af præcisions-og konventionel fermentering samt mikrobielle kulturer. Løsningerne handler bl.a. om at øge produktkvalitet, producere alternative proteiner, skånsomme forarbejdningsmetoder og øge fødevarers sundhedsfordele.
- Miljø. Fx rense forurenet jord, grundvand, luft eller vand med mikroorganismer og planter samt brug af biologiske processer til at genanvende ressourcer. Fokus er at fremme bæredygtige miljøpraksisser og reducere miljøpåvirkningen.
Til gavn for klima, miljø og erhverv
Klima:
- Biosolutions har potentiale til at reducere CO2-udledningen globalt med 4.300 millioner tons, svarende til hele USA’s udledning på et år (Copenhagen Economics, 2022)
- Investeringer i plantebaserede proteiner er dén mest kost-effektive måde at reducere CO2-udledninger på (BCG & Blue Horizon 2022. Rapporten kan hentes hér).
Miljø:
- Udledningen af kemikalier reduceres med 250 mio. kg, hvis 10 pct. af de kemiske pesticider erstattes med biologiske (Copenhagen Economics, 2022)
- Danmarks brug af pesticider kan reduceres med 50 pct. ved omlægning til plantebaseret produktion og samtidig kan produktionen øges (AgriFoodTure 2021. Rapporten kan hentes hér).
Erhverv:
- Biosolutions-sektoren bidrager med 13 mia. DKK til Danmarks BNP og har 7.000 ansatte (HBC Economics, 2021). Antallet af ansatte forventes at blive fordoblet frem mod 2030 (Copenhagen Economic, 2022).
- Biosolutions har potentiale til at styrke erhvervsudvikling og uddannelse uden for de store uddannelsesbyer, fx er Københavns Universitet partner i Erhvervsfyrtårnet Biosolutions Zealand.
Uddannelser i biosolutions
SCIENCE uddanner hvert år omkring 850 bachelorer og 1000 kandidater inden for biosolutions. I 2024 åbner en ny kandidatuddannelse i biosolutions.
Bioinformatik: Løse konkrete problemstillinger inden for områder som sundhed, medicin, fødevarer, klima og miljø og kunstig intelligens.
Biologi og Biokemi: Finde løsninger på udfordringer inden for blandt andet klima, biodiversitet og sygdomme hos mennesker, dyr og planter.
Bioteknologi: Udvikle fremtidens miljøvenlige løsninger, gøre organismer mere modstandsdygtige overfor klimaforandringer og fremstille bæredygtige fødevarer og produkter.
Kandidatuddannelse i Biosolutions: Udvikle løsninger som biobaserede produkter og metoder til at genanvende ressourcer, fx inden for fødevareproduktion, bioenergi, miljøteknologi eller planteforædling.
Miljø- og fødevareøkonomi, Jordbrugsøkonomi og Miljø- og naturressourceøkonomi: Løse store udfordringer inden for international økonomi og fødevarepolitik og til at forme grundlaget for politikken på miljø- og fødevareområdet.
Datalogi og Machine learning og datavidenskab: Analysere store datamængder, hvilket kan være med til at løse samfundets udfordringer, som sundhed, fødevareproduktion og klima.
Nanoscience: Anvende viden om, hvordan samspillet mellem kemi, fysik og biologi fungerer til at fremstille nye løsninger, som materialer, medicin og meget andet.
Geografi og geoinformatik og Geologi-geoscience: Anvende teoretisk og praktisk viden om jordens processer til at løse problemstillinger som jordforurening og klimaforandringer.
Kemi: Arbejde med løsninger på verdens store udfordringer, som forurening, klimaforandringer til fødevaremangel.
Naturressourcer, Agronomi, Miljøvidenskab og Naturressourcer og udvikling: Anvende viden om planter, fødevarer, klima, biodiversitet med mere til at løse flere problemstillinger, hvor natur og mennesker mødes.
Naturforvaltning og Skovbrugsvidenskab: Udvikle og beskytte verdens skov- og naturområder, samtidig med at der tages hensyn til mennesker og deres behov.
Fødevareinnovation og sundhed, Fødevarevidenskab og Integrerede fødevarestudier: Udvikle fremtidens fødevareløsninger i forhold til smag, sundhed, bæredygtighed, fødevaresikkerhed, med mere.
Bioentreprenørskab: Opnå viden om kommercialisering af bioopfindelser og entreprenørskab.
Fysik: Analytiske og faglige færdigheder til at kunne arbejde teoretisk og praktisk med løsninger på mange af verdens problemstillinger.
Klimaforandringer: Arbejde tværfagligt med løsninger inden for de naturvidenskabelige aspekter eller de bredere samfunds- og miljømæssige aspekter af klimaforandringer.
Her kan du læse mere om vores bacherloruddannelser og kandidatuddannelser.
Forskning i biosolutions
På SCIENCE forsker mere end 240 forskere i biosolutions inden for landbrug, industri, fødevare- og ingrediensproduktion samt klima. Nedenfor kan du set et uddrag af vores igangværende forskningsprojekter inden for biosolutions.
Tværfaglig forskning i biosolutions
KU Green Solutions Centre forsker i biosolutions inden for landbrug, industri, fødevarer og ingredienser, miljø og de retlige rammer, der styrer brugen af biologiske processer og bioteknologi.
Biosolutions inden for landbrug
Avlsarbejde med plantesorter for at mildne og tilpasse klimapåvirkning:
- IMFABA: Undersøge om tørketolerance i forskellige linjer af fanabønne er afhængig af roddybde og fordeling (støttet af GUDP).
- DIVERSIFY: Øge modstandsdygtigheden af afgrøder baseret på dyrkning (støttet af Europakommissionen).
- RadiBooster: Udvikle mere robuste og klimasikre hvede-, fodergræs-, og kartoffelsorter (støttet af Innovationsfonden).
- SUSWHEAT: Undersøge klimarobusthed for bæredygtig hvedeproduktion (støttet af Den Frie Forskningsfond).
- BioAdapt: Biochar som et værktøj til klimatilpasning i afgrødeproduktion på grov sandjord (støttet af GUDP).
Avlsarbejde med plantesorter for at beskytte dem mod sygdomme:
- Disarming the Intruder: Mikrobiel interferens med svampepatogener for at fremme planteimmunitet (støttet af Villumfonden).
- New microbial consortia for control of fungal diseases in cereals (støttet af GUDP).
- Foliar biopesticides for protecting wheat against Septoria tritici blotch (støttet af Innovationsfonden).
- INTERACT: Afkodning af Rhizobiota-interaktomet for forbedret modstandsdygtighed i afgrøder (støttet af Novo Nordisk Fonden).
Genanvende biprodukter fra industri og landbrug:
- ASSEMBLY: Udvikle miljøvenlige metoder til produktion og udnyttelse af nano-cellulose (støttet af Innovationsfonden).
Udvikle biogødning og plantebiologiske midler for at forbedre planternes kvalitet og udbytte:
- Rock-P: Stenfosfat som en ny højeffektiv gødning til kornafgrøder (støttet af Den Frie Forskningsfond).
- LIPOSOME: Liposome-baseret bladsgødskning for at øge klimavenlig produktivitet og kvalitet i højværdiafgrøder med resistente hydrofobe neglebånd (støttet af Innovationsfonden).
- BioComFert: Biokompatible nanogødninger til målrettet levering og programmeret frigivelse af essentielle mineralioner i afgrøder (støttet af Novo Nordisk Fonden).
Udvikle plantebaserede ingredienser og fødevarer:
- PEAS & LOVE: Udnytte det store potentiale i gamle ærtesorter til produktion af modne ærter til konsum.
- AQRIFood: Fremme kvaliteten af plantebaserede råvarer og ingredienser til fødevareapplikationer (støttet af Innovationsfonden)
- EcoSap: Evaluere effektiviteten og miljøsikkerheden af sapoiner som en ny grøn løsning til bæredygtig fødevareproduktion.
- BOOST: Øge modstandskraften i økologisk kornproduktion (støttet af GUDP),
Udvikle fremtidens afgrøder:
- Plant Bioengineering: Bygge bro mellem molekylær-, landbrugs- og fødevarevidenskab for at skabe fremtidens afgrøder (støttet af Novo Nordisk Fonden).
- REPIN: Rethink Protein-Protein interactions (støttet af Novo Nordisk Fonden).
- PRISM: Forskningscenter inden for proteiner (støttet af Novo Nordisk Fonden).
Udvikle og forbedre proteiner:
- Adapting to change: Potentialet for alternative mikroproteiner (støttet af Den Frie Forskningsfond)
- Smart Protein: Udvikle fremtidssikre forsyningskæder for proteiner (støttet af EU).
- SEEDFOOD: Fremskynde overgangen fra dyre- til planteproteiner til bæredygtig fødevareproduktion og -forbrug (støttet af Novo Nordisk Fonden).
- PLANTCURD: Produktion af plantebaseret ostemasse med forskellige ostlignende funktionaliteter (støttet af Den danske mælkeafgiftsfond).
- MASSPROVIT: Forbedre vækst og udbytte og at udvikle teknologi til at forbedre biotilgængeligheden af proteiner og vitaminer (støttet af Den Frie Forskningsfond).
- Seedstruction: Demonstrere potentialet til at udvinde frølagringsproteiner ved hjælp af en ny, enzymatisk tilgang inspireret af frøspiring (støttet af Den Frie Forskningsfond).
- SMART PROTEIN: Validere og demonstrere innovative, omkostningseffektive og ressourceeffektive EU-producerede næringsrige planter (støttet af EU).
Biosolutions inden for industri
Omdanne biomasse til biobrændstoffer, bioplastik og andre vedvarende materialer:
- IEA Bioenergy Task 39: Kommercialisering af konventionelle og avancerede biobrændstoffer til transport fra biomasse og andre vedvarende råstoffer (støttet af EUDP).
Udvikle bæredygtige kemikalier:
- Center for High Entropy Alloy Catalysis (CHEAC): Produktion af vedvarende højværdikemikalier leveret af elektricitet (støttet af Grundforskningsfonden).
Biosolutions inden for fødevarer og ingredienser
Udvikling af plantebaserede fødevarer ved brug af fermentering:
- FermPro: Sustainable manufacturing of FERMented PROtein-ingredients (støttet af GUDP)
- PROFERMENT: Solid-state fermentations for protein transformations and palatability of plant-based foods (støttet af Novo Nordisk Fonden)
Biosolutions inden for klima
Opsamling og brug af CO2:
- The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center (CORC): Udvikle viden og teknologi der kan anvendes til at opsamle og genbruge CO2.
- CO2capture: Opsamling af CO2 fra udstødningsgasser ved hjælp af fotosyntetiske mikroorganismer (støttet af Danmarks Frie Forskningsfond)