Ny undersøgelse: Grisevelfærd er vigtigere end klimaet for forbrugerne

Svineindustrien vækker bekymring i samfundet på adskillige fronter: Brug af antibiotika, smitsomme sygdomme, manglende dyrevelfærd og pres på miljø, natur og klima. Selvom oksekød, kaffe og chokolade enkeltvis er større klimasyndere, udleder verdens samlede forbrug af svinekød flere hundrede millioner tons CO2-ækvivalenter om året.

Men er man som forbruger villig til at hoste op med ekstra slanter for en mere klimavenlig flæskesteg? Eller er der andre hensyn, folk hellere vil betale ekstra for? Og hvor mange penge er man klar til at lægge? Det har forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet undersøgt i et nyt studie med deltagere fra Danmark, Tyskland, Storbritannien og Shanghai, Kina.

Glade grise er vigtigst

Spørgeundersøgelsen viser, at tre ud af fire danskere godt vil betale en højere pris for svinekød, som er ’forbedret’ i form af bedre dyrevelfærd, mindre klimaaftryk, mindre brug af antibiotika, som er garanteret fri for sygdomsbakterier, og som ikke er fodret med soja, der fører til fældning af regnskov.

Når forbrugerne skal vælge, hvilken af tingene, de ekstra penge helst skal gå til, er billedet både i Danmark og de to andre europæiske lande dog klart: Bedre dyrevelfærd.

”Svarene viser tydeligt, at dette her med kun at gå efter klimaforbedringer i svineproduktionen ikke er det, som forbrugerne går op i, når de køber svinekød. De synes, det er særdeles vigtigt, at grisene har haft det godt undervejs i livet, og det er vigtigere, end at produktionen er klimavenlig. Dette er gældende for rigtig mange forbrugere i Danmark, Tyskland og Storbritannien,” siger professor Peter Sandøe, som er seniorforfatter på studiet.

Hos de tyske forbrugere scorede hensynet til klimaet allerlavest ud af de fem forskellige typer forbedringer, som de skulle prioritere imellem. Danskere, briterne og kineserne placerede klimaet næstlavest.

”Set i lyset af hvor meget klima har fyldt i den offentlige debat de senere år, overraskede det os, at klimaaftrykket blev prioriteret så relativt lavt hos forbrugerne,” siger lektor og medforfatter Thomas Bøker Lund.

Svært at gøre en forskel for klimaet

Og skal forbrugerne direkte vælge mellem grisevelfærd og klima, mener 53% af danskerne, at bedre grisevelfærd er vigtigere end et lavere klimaaftryk, mens kun 18% mener det modsatte. 25% synes, at de to hensyn er lige vigtige.  

Især ét argument for den prioritering går igen blandt deltagerne fra alle landene:

”Står man derude som forbruger og skal vælge et stykke kød til aftensmaden, føler man, at man kan gøre noget for den enkelte gris og dens velfærd. Men når det drejer sig om kødets klimaaftryk, er sammenhængen mindre direkte. Mange mener ikke, at de kan gøre en egentlig forskel for klimaet, når de køber svinekød, og samtidig foretrækker mange at gøre noget for klimaet på andre måder,” siger Thomas Bøker Lund.

Peter Sandøe synes, at resultaterne giver en klar pejling til både politikerne og branchen:

”Studiet viser, at klimaproblemet nok ikke kan løses ved, at man sætter en etiket på en pakke svinekød, der anfører, det er klimavenligt. For det er ikke det, som forbrugerne efterspørger. Og det er et helt reelt dilemma, fordi et ensidigt fokus på klimavenlig svineproduktion vil indebære, at der kan blive gået på kompromis med dyrevelfærden fx i form af, at søerne skal føde flere grise og i form af, at dyrene skal gå ekstremt tæt,” siger Peter Sandøe og fortsætter:

”Desuden kommer relativt set langt den største del af CO2-udledningen fra den animalske produktion jo fra oksekød – derfor må køerne først og fremmest holde for, når det kommer til klimaproblemet. Så det er en god idé at skifte oksekødet i sin spaghetti bolognese ud med svinekød eller kylling. Men vi skal samtidig til at spise mindre kød i det hele taget og mere plantebaseret.”

Brug for højere mindstekrav

Ud af de danskere, som godt vil betale en højere pris for svinekød, er langt størstedelen villige til at betale mellem 1-20% ekstra for kødet. Problemet er ifølge forskerne, at man ikke får meget dyrevelfærd for 20%: 

”Beregninger viser, at det koster cirka 25% ekstra bare at lave en kylling, som ikke er en såkaldt turbo-kylling. Og her er der kun ændret på én parameter. For grise koster en indendørs-gris, hvor der er sket bare en smule forbedring i stalden snildt 20% ekstra. Så du kan ikke forbedre ret meget for så lidt penge,” siger Peter Sandøe.

Så der skal tænkes nyt fra industriens og politikernes side, hvis grisenes vilkår skal forbedres. Forskerne påpeger, at der kan spares en del omkostninger i detailleddet, hvis der ikke ligger mange typer af samme vare ved siden af hinanden i køledisken.

”Man kan overveje at lave et nationalt kompromis à la det, man indgik om buræg, og som synes at være på vej for turbokyllinger. Altså hvor man beslutter, at man kun vil have gris i butikkerne, der har opfyldt nogle bestemte dyrevelfærdskrav. Det er måske den eneste vej at gå inden for de nuværende rammer,” siger Peter Sandøe.

Peter Sandøe slutter:

”Dødeligheden blandt pattegrise er jo tårnhøj, og man har alt for mange søer, der ikke kan holde til produktionspresset som konsekvens af, at man allerede har presset dyrene så hårdt. Så i stedet for at øge produktionspresset yderligere i klimaets hellige navn burde man tværtimod sætte nogle højere mindstekrav til grisevelfærd og forhåbentlig også få dem igennem på EU-niveau. Der har ikke været reguleringer siden slut-’90erne, så det er på tide, at der sker noget på dyrevelfærden. ”