Grønlandsk kæmpekrater opstod få millioner år efter dinosaurerne uddøde

Siden 2015, hvor forskere fra Globe Institute på Københavns Universitet opdagede Hiawatha-krateret i det Nordvestlige Grønland, har uvisheden omkring kraterets alder givet anledning til mange spekulationer. Kunne asteroidenedslaget være sket så tidligt som for ca. 13.000 år siden, hvor mennesker befolkede jorden? Og kunne meteornedslaget have forårsaget en næsten 1000 år lang nedkøling af Jorden kendt som den Yngre Dryas?

Men nu viser nye analyser lavet af sandkorn og sten fra Hiawatha-krateret udført af Statens Naturhistorisk Museum og Globe Institute på Københavns Universitet, samt Sveriges Naturhistoriske Museum i Stockholm, at svaret er nej.

Hiawatha-krateret er langt ældre. Faktisk hele 58 millioner år gammelt, fastslår forskerne i et nyt studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science Advances i dag.

"At fastslå kraterets alder har været en hård nød at knække, så det er meget tilfredsstillende, at to laboratorier i Danmark og Sverige, med to forskellige analysemetoder, kommer frem til samme resultat. Derfor er jeg overbevist om, at vi har fastslået kraterets virkelig alder, som er langt ældre, end mange tidligere har troet," siger Michael Storey fra Statens Naturhistoriske Museum, som har lavet den danske del af analysen.

"Vi var alle overraskede over at fastslå den nye alder på krateret. Det kommer fremover til at hjælpe os og andre forskere med at undersøge meteornedslagets effekt på bl.a. klimaet i en vigtig epoke i Jordens historie," siger Dr. Gavin Kenny fra Sveriges Naturhistoriske Museum, som har forestået den svenske del af analysen.

Nicolaj Krog Larsen, professor på GLOBE Institute at University of Copenhagen, som var med til at opdage Hiawatha-krateret tilbage I 2015 er glad for, at man nu endelig har kastet lys over den præcise alder.

"Det er fantastisk, at vi nu ved, hvor gammelt krateret er. Vi har arbejdet hårdt på at finde en måde at datere det på lige siden, vi fandt det for seks år siden. Siden da har vi været på adskillige feltture i området for at indsamle prøver, som kunne forbindes med meteornedslaget," siger Nicolaj Krog Larsen.

Laserstråler og sandkorn afslørede alderen

Så da en asteroide, med en kraft på flere millioner gange en atombombe, ramte det nordvestlige Grønland var der ingen kilometer tyk iskappe, som vi har det i dag. Der var tvært imod tempereret regnskov, et rigt dyreliv og over 10 grader varmt og omkring otte millioner år tidligere slog en endnu større asteroide ned i Mexico og forårsagede dinosaurernes udryddelse.

Jern-asteroiden smadrede ned gennem jorden og efterlod sig det 31 kilometer brede og en kilometer dybe krater. Stort nok til at hele Washington D.C. ville kunne ligge nede i det. I dag ligger krateret under den grønlandske gletscher og ud fra det løber forskellige smeltevandsfloder, hvorfra forskerne har indsamlet sand og sten, som for 58 millioner år siden undergik et enorm opvarmning fra asteroiden.

Prøverne er siden hen blevet analyseret i På Statens Naturhistoriske Museum i København ved at opvarme sandkornene med laser indtil de frigiver gasarten Argon, som forskerne har brugt til at aldersbestemme krateret. På Det Naturhistoriske Museum i Stockholm har de undersøgt sten fra krateret for mineralet zirkonium og brugt det til at datere alderen.

Der er fortsat ikke nogle klare beviser for at nedslaget fra Hiawatha-asteroiden skulle have forstyrret det globale klima. Men den nye aldersbestemmelse af krateret gør, at det internationale forskerhold nu kan begynde at efterprøve forskelige hypoteser for bedre at forstå, hvilken påvirkning meteoren har haft på både det lokale og globale klima.