Derfor driver fødevarekrisen over igen

De stigende priser på mad i hele verden fylder godt i nyhedsoverskrifterne i disse uger. Og selvom fødevarekrisen, som krigen i Ukraine har udløst, allerede kradser og især gør ondt på u-landene, er der ikke grund til ligefrem at gå i panik, vurderer fødevareøkonom Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet.    

”Rigtig mange har det hårdt lige nu. Men jeg tror ikke på, at vi ligefrem har at gøre med et paradigmeskift med nye permanente vilkår – der er tale om en midlertidig prisboble, der i store træk kan sammenlignes med, hvad vi har set tidligere i historien,” siger Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

I løbet af de sidste 100 år har der været adskillige fødevarekriser – bl.a. i forbindelse med Koreakrigen i 50’erne, efter oliekrisen i 70’erne, i 2007 og igen i 2010. Og selv om kriserne er blevet udløst af forskellige hændelser, er mønstret det samme, pointerer Henning Otte Hansen:

”Fødevarekriser har normalt 1-3-årige prisbobler. Det er sjældent, de varer længere. Senest var der fødevarekrisen i 2010, der blev udløst af tørke i netop Rusland, Ukraine og Kazakhstan, hvor priserne steg med 40-50%. Boblen varede et års tid, for så skruede landmænd andre steder op for produktionen.”

Markedet klarer det selv

Og netop det, at landbruget kan geare op, er grunden til, at fødevarepriserne vil falde igen:   

”Landmænd rundt om i verden får nu en høj pris for deres varer og vil derfor producere ekstra ved fx at udvide kornarealerne eller ved mere intensiv dyrkning. Den mekanisme er en slags garant for, at vi aldrig får vedvarende høje priser på landbrugsvarer. På den længere bane vil markedet altså oftest selv regulere sig. Der er naturligvis en tilpasningsperiode, men det kan ske inden for et år,” siger Henning Otte Hansen og fortsætter:

”Derfor bør man ikke begynde at lave langtrækkende panikhandlinger, som fx kunne være at skrue ned for miljøtilpasning eller udtagning af landbrugsjord, hvis formålet er at løse den aktuelle fødevarekrise. Det vil ikke være en optimal løsning.”

Den samlede situation og krigens gang kan dog muligvis få denne krise til at vare lidt længere end den forrige, lyder fødevareøkonomens bud:

”Sanktionerne mod Rusland bliver måske fastholdt i et godt stykke tid. Og da vi i forvejen var i begyndelsen af en fødevarekrise og en periode med høje energipriser, går der muligvis lidt længere tid, før boblen brister denne gang. Prisen på energi og korn følges tæt ad. Derudover er prisen på kunstgødning også steget meget, hvilket kan udsætte ekstraproduktionen i landbruget.”

Men på den lidt længere bane er Henning Otte Hansens vurdering, at de styrende tendenser vil begrænse krisens varighed og omfang:

”Det er nemmere at forudsige 10 år frem end 30 dage. Men de grundlæggende megatrends i fødevaresektoren er ret forudsigelige – de har været herskende de sidste 100 år, og de vil fortsætte. For alt i alt er landbruget i en rigtig god grundform,” siger Henning Otte Hansen og uddyber:

”Der er cirka 30 forhold, der påvirker prisen på korn. Så er der en håndfuld mulige ’game changers’, hvor krig kan være en af dem. Men game changers er kun skvulp i det store billede. De underliggende, bærende kræfter er der stadig: Landmændene producerer mere år for år, får højere udbytter, har bedre kornforædling og bedre teknologi.”

Større kornlagre en god idé

Henning Otte Hansen peger dog på, at det ville være en god idé at opbygge lidt større globale kornlagre i FN-regi. Lige nu dækker beholdningerne i kornlagrene cirka to måneders forbrug, fordi man har tæret på dem de seneste par år. 

”Kornlagre kan være en gunstig stødpude i situationer som denne. Vi ser, at i perioder med små kornlagre, er der høje priser på fødevarer. Så større kornlagre kan stabilisere markedet. I perioder med dårlig høst kan man sælge ud fra lagrene,” siger Henning Otte Hansen.

Planlæg efter det i budgettet

Den samlede vurdering af krisen betyder dog ikke, at de akutte problemer, som bl.a. storbybefolkninger i fattige lande oplever lige nu, skal bagatelliseres, understreger han:

”I mange lavindkomstlande bruger folk en meget større andel af deres budget på mad, end vi gør i vores del af verden. Der skal der måske noget nødhjælp til. Også i Danmark vil nogle udsatte grupper blive ramt hårdere end de fleste – dem kan man politisk overveje at give en understøttelse af en art,” siger Henning Otte Hansen og fortsætter:

”Men for den gennemsnitlige dansker, der i snit kun bruger cirka 10% af sin indkomst på fødevarer, er det nok mere overkommeligt at planlægge efter det i budgettet ved fx at spare på andre ting, der bedre kan udskydes, købe flere discountvarer og begrænse madspildet”.