Naturen genskabes i en dans med mennesker

Der bliver investeret milliarder i naturgenopretning og klimatilpasning, men det er ikke alle projekter, der vil lykkes og skabe holdbare resultater.

Økosystemer, landskabshistorie, design og menneskers brug af landskabet spiller alle en vigtig rolle i, om naturgenopretning bliver en succes, men de er sjældent blevet undersøgt sammen.

Forskningscentret DanCER (Danish Centre for Ecosystem Recovery) vil med en bevilling fra Carlsbergfondet på 50 millioner kroner udvikle modeller til at forudsige landskabers udvikling og mindske risikoen for, at store landskabsforandringer fører til spild af ressourcer og offentlighedens tillid.

”Vi bruger mange penge på naturgenopretning fra et biologisk perspektiv, men succesen afhænger også af det menneskelige perspektiv. Som landskabsarkitekt er jeg nysgerrig på, hvordan mennesker sætter pris på naturen og passer på den. Humanistiske argumenter som æstetik og skønhed har aldrig vægtet lige så højt som naturfaglige argumenter som biodiversitet og kulstofbinding. Det skal vi lave om på,” siger professor Ellen Braae, professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, som har modtaget bevillingen.

Hun indtager rollen som centerleder i en delt ledelse med Samuel Cushman, professor på Syddansk Universitet.

Kan hele sig selv

For Ellen Braae er målet med naturgenopretning at understøtte naturens egen helingsprocesser.

”Hvis du slår dit knæ, heler din krop gennem en naturlig proces. Naturen har også en indbygget mekanisme til regeneration. Den kan hele sig selv. Naturgenopretning handler om at få naturens egne helingsprocesser til at folde sig ud. At forbedre jorden og vandets kvalitet, så der kan vokse flere planter, opstå flere insekter, biller, og dyr op gennem hele fødekæden,”

Drømmen er at bidrage til en demokratisk beslutningsproces i naturgenopretning, hvor omlægning af landskaber sker sammen med de mennesker, der lever og har deres hverdag i naturområderne.

En ny videnskab

DanCER samler økologer, landskabsforskere og designere for at undersøge konkrete forandringer, mens de finder sted. Ved hjælp af fjernmålingsdata og historiske data, feltstudier og ved at tale med mennesker i områder fordelt over hele landet vil forskerholdet følge, hvad der virker, afprøve alternative metoder, sammenligne forventede og observerede resultater og løbende forbedre modellerne. På den måde opbygges et fælles vidensgrundlag, der kan understøtte fremtidige landskabsforandringer.

”Som forskere fra to forskellige videnskabsområder skal vi lære at forstå hinandens redskaber og metoder. Biologerne kommer fra naturvidenskab, landskabsarkitekterne kommer fra designpraksis. Vi skal have flere perspektiver ind og skabe et fælles sprog. Vi har lagt grunden til en ny videnskab,” siger Ellen Braae.