Vigtigt fænomen opdaget i Arktis – kan betyde mere liv i havet

Den skrumpende havis i Arktis er samlet set en katastrofe. Men paradoksalt nok er afsmeltningen i Ishavet samtidig brændstof på motoren i de arktiske fødekæder: nemlig alger.

Alger er hele fødegrundlaget for livet i havet, men de har brug for kvælstof for at kunne vokse. Og kvælstof er en mangelvare i Det Arktiske Ocean. Men i årene frem vil der formentlig være mere af den, end man indtil nu har troet, peger et nyt internationalt studie anført af Københavns Universitet på. Og det kan rokke ved fremtidsudsigterne for det marine liv og muligvis påvirke CO_2- regnskabet.

Forskerne har nemlig som de første opdaget, at fænomenet kvælstoffiksering foregår selv under den arktiske havis. Kvælstoffiksering er en proces, hvor særlige bakterier omdanner kvælstofgas (N₂) opløst i havvand til ammonium. Ammonium hjælper bakterierne med at vokse, men det kommer også algerne og resten af fødekæden i havet til gode.

”Indtil nu troede man, at kvælstoffiksering ikke kunne finde sted under havisen, fordi man gik ud fra, at leveforholdene for de organismer, der udfører kvælstoffikseringen, er for dårlige. Der har vi taget fejl,” siger Lisa W. von Friesen, førsteforfatter på studiet og tidligere Ph.d.-studerende ved Biologisk Institut.

Mindre is kan give flere alger

Hvor det i de fleste andre oceaner er cyanobakterier, der laver kvælstoffiksering, viser studiet, at det i Det Centrale Arktiske Ocean er en helt anden type bakterier, der omdanner kvælstof: såkaldte ikke-cyanobakterier.

Forskerne har målt de højeste rater af kvælstoffiksering ved iskanten, hvor isen smelter mest aktivt. Selvom bakterierne godt kan lave kvælstoffiksering under isen, har de nemmere ved det langs iskanten. Så i takt med at havisen svinder ind, og området med afsmeltning vokser, vil der forventeligt blive tilført større mængder kvælstof via kvælstoffiksering.

”Man har altså formentlig underestimeret mængden af tilgængeligt kvælstof i Det Arktiske Ocean både i dag og i fremtiden. Dermed har man muligvis også undervurderet, hvor stor algeproduktionen kan blive, efterhånden som klimaforandringerne gør indhug i havisen,” siger Lisa W. von Friesen og fortsætter:

”Fordi alger er den primære fødekilde for smådyr som planktonkrebs, som igen ædes af små fisk, kan flere alger ende med at påvirke hele fødekæden.”

Kan påvirke havets CO₂ optag

Derudover er den nyopdagede kilde til kvælstof formentlig også godt for CO₂-optaget – i hvert fald isoleret set. Flere alger gør nemlig havet bedre til at suge CO₂ til sig.

 ”For klimaet og miljøet er dette her umiddelbart en god nyhed. For hvis algeproduktionen vokser, vil det arktiske ocean optage mere CO₂, fordi der vil blive bundet mere CO₂ i algebiomasse. Men biologiske systemer er meget komplekse, så det er farligt at lave faste forudsigelser, for andre mekanismer kan trække i den anden retning,” siger Lasse Riemann, professor ved Biologisk Institut og seniorforfatter på studiet.

Desuagtet mener forskerne, at kvælstoffiksering bør indregnes i prognoserne for Det Arktiske Ocean.

”Vi ved endnu ikke, om nettoeffekten bliver en gevinst for klimaet. Men det er klart, at vi bør have en vigtig proces som kvælstoffiksering med i ligningen, når vi forsøger at forudsige, hvad der vil ske med Det Arktiske Ocean i de kommende årtier, hvor havisen reduceres,” siger Lasse Riemann.