19. maj 2025

Forskningsgennembrud: Nu kan vi halvere prisen på dyrt kræftmiddel

billigere medicin

Efterspørgslen på det udbredte kræftmiddel taxol stiger, men stoffet er svært og dyrt at lave, fordi man ikke har kunnet fremstille det biosyntetisk. Ikke før nu. Forskere fra Københavns Universitet har nemlig knækket den sidste del af en kode, som videnskaben har bakset med i 30 år. Gennembruddet kan halvere prisen på lægemidlet og gøre produktionen langt mere bæredygtig.

Sotirios Kampranis og Feiyan Liang
Sotirios Kampranis og Feiyan Liang undersøger gærstammer brugt til at fremstille taxol (foto: Yao-Tao Duan, Københavns Universitet)

Det er et af de mest udbredte lægemidler mod brystkræft, æggestokkræft, livmoderhalskræft og lungekræft. Stoffet taxol, der bruges som kemoterapi, er dog dyrt, svært og miljøtungt at lave, fordi det sker i en kompliceret kemisk proces. I 30 år har forskere verden over prøvet at forstå, hvordan taxol, som kommer fra det vestamerikanske takstræ, dannes i naturen. For finder man ud af det, kan stoffet i stedet fremstilles med bioteknologi. Men de sidste trin i den forståelse været ukendt – lige indtil nu.

Et forskerhold fra Københavns Universitet er nemlig lykkedes med at finde de to manglende brikker: De har identificeret de enzymer, der står for de sidste to afgørende trin i den biologiske proces, der gør taxol aktivt som medicin.

”Taxol har i årtier været Den Hellige Gral inden for dette forskningsfelt, fordi det er et usædvanligt komplekst molekyle. Men med fundet af de to sidste enzymer har vi nu den fulde forståelse af, hvordan stoffet dannes. Og derfor har vi kunnet udvikle en bioteknologisk metode, hvor vi fremstiller taxol i gærceller,” siger Sotirios Kampranis, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab og seniorforfatter til studiet, der er udgivet i tidsskriftet Nature Synthesis.

Metoden foregår ved, at forskerne kloner de gener fra takstræet, som er ansvarlige for dannelsen af taxol, som de så sætter ind i gærcellerne. På den måde bliver gærcellerne værtsorganismer eller små cellefabrikker, der nu har opskriften til at producere taxol.

Takstræ
Taxol dannes naturligt i takstræet Taxus brevifolia (foto: Feiyan Liang, Københavns Universitet)

   

Går ud over kvinder i udviklingslande

Forskerholdet fra Københavns Universitet har søgt patent på metoden og er i gang med at etablere en spin out-virksomhed, der skal producere biosyntetisk taxol. 

”Med den nye metode kan vi fremstille taxol procent billigere, end det koster at producere stoffet med de gængse metoder. På den længere bane, når vi har forfinet vores metode, vurderer vi, at vi kan skære 50 procent af omkostningerne,” siger adjunkt og førsteforfatter Feiyan Liang.

Udsigten til billigere taxol er bl.a. vigtig, fordi æggestokkræft er på kraftig fremmarch globalt. Forekomsten af sygdommen forventes at stige med over 55 procent frem mod 2050, hvoraf langt de fleste tilfælde vil være i lav- og mellemindkomstlande. Man forventer også, at antallet af kvinder, som dør af sygdommen, vil stige med næsten 70 procent i samme periode.

I dag koster taxol over 20.000 USD per kilo og er dermed et af de dyreste aktive lægemiddelstoffer, der findes.

“Der er en stigende efterspørgsel på taxol i mange udviklingslande, og her er den høje pris på stoffet i særdeleshed et problem. Vi håber at vores resultater vil bidrage til billigere medicin, så flere mennesker får adgang til kræftbehandling,” siger Feiyan Liang.

Meget mere bæredygtigt

Den nye metode er ikke alene billigere, men også mere bæredygtig end den kemiske fremstillingsmetode. Den ene fordel er, at metoden ikke bruger skadelige kemikalier og opløsningsmidler, som er almindelige i kemisk fremstilling. Den anden fordel er, at man kan bruge mere ’rå’ og urene ekstrakter fra takstræets nåle som startmateriale, hvilket er langt billigere end de meget rene startmaterialer, som kemisk produktion kræver. Derudover kan man genbruge materialerne.

”Vi vil gerne vise, at det kan lade sig gøre at opbygge en bioteknologisk produktion af lægemidler, som laves både bæredygtigt og billigt. Det findes der meget få eksempler på i dag, men vi har nu grundlaget for det,” slutter Sotirios Kampranis. 

Kontakt

Sotirios Kampranis
Professor
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Københavns Universitet
soka@plen.ku.dk
35 33 29 89

Feiyan Liang
Adjunkt
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Københavns Universitet
fel@plen.ku.dk
35 33 29 45

Maria Hornbek
Journalist
Københavns Universitet
maho@adm.ku.dk
22 95 42 83

Emner

Læs også