Udbredt gigtsygdom kan forebygges gennem tarmen

Det er de færreste gigtsygdomme, vi kender årsagen til, og endnu færre kender vi bivirkningsfri behandlings- og forebyggelsesmetoder til. Urinsyregigt er en af de mest udbredte gigtsygdomme i verden. I 2020 var antallet af hypouricæmiske patienter – personer med forhøjet uratniveau i kroppen, som gør dem disponerede for at udvikle urinsyregigt – på 56 millioner i EU og USA, hvoraf 20 millioner udviklede sygdommen.

Men netop urinsyregigt kan behandles og forebygges, i det mindste for nogle mennesker, med et medicinsk ernæringsprodukt kaldet BEO 001. Det indeholder en specifik blanding af mælkesyrebakterier, der gør tarmen bedre i stand til at håndtere urat, affaldsproduktet fra nedbrydningen af proteiner og nukleinsyrer, som forårsager urinsyregigt, når det ophobes i blodet.

Nu skal det nye 3-årige forskningsprojekt, Bugs4Urate, ledet af professor Morten Arendt Rasmussen fra Institut for Fødevarevidenskab, forberede produktet til klinisk brug, efter at have modtaget en af de prestigefyldte EIC Pathfinder-bevillinger på 3,8 millioner. Ud over Københavns Universitet består projektkonsortiet af Örebro Universitet, Leiden University Medical Center og virksomhederne NeoBioSys og BEO Therapeutics.

Projektets udgangspunkt er så stærkt som muligt: Vi ved, at BEO 001 kan bruges til at behandle forstadierne til urinsyregigt. Mortens rolle, udover at lede projektet, vil primært være at undersøge de typer af mikrobiomer, som det virker for, finde ud af, hvorfor det virker for dem specifikt, og udvikle en algoritme, der kan forudsige dette mønster for bedre og lettere fremtidig brug af produktet.

"Hvis du tænker på et lægemiddel som hovedpinepiller, kan du sige, at det virker for alle. Det er ikke altid tilfældet med medicinsk ernæring, fordi det er en levende ting – milliarder af bakterier – der skal etablere sig i tarmmiljøet, som allerede er fyldt med mange, mange milliarder bakterier. Oven i det spiller personens kost også en rolle i modtageligheden. Så der er kontekstuelle faktorer på spil. Men det betyder også, at vi kan måle disse faktorer og bruge dem til vores fordel i udviklingen af behandlingen og måder at forudsige dens effektivitet," forklarer Morten Arendt Rasmussen.

Tarmen som et uratfilter

BEO 001, produktet i centrum af Bugs4Urate, er udviklet af BEO Therapeutics. De har gennemført de indledende studier af produktets effektivitet og har patent på det. Og det kan potentielt være en gamechanger i forebyggelse og behandling. De nuværende lægemidler, der bruges til at behandle urinsyregigt, såsom steroider, har betydelige bivirkninger, især når de bruges over længere tid. Det er ikke nødvendigvis tilfældet med naturligt forekommende bakterier.

"Det er som at sætte et filter på tarmen og udnytte kroppens blodcirkulation og stofudveksling med tarmen gennem tarmvæggen. Vi tester produktet på hyperurikæmiske patienter, altså dem, hvor urinsyregigt endnu ikke har manifesteret sig. Fordi vi går efter netop årsagen til sygdommen, sigter vi efter at kunne forebygge, men vi håber også at finde måder at standse eller endda vende udviklingen af urinsyregigt på," siger Morten Arendt Rasmussen.

Over de næste tre år vil konsortiet i fællesskab teste produktets effektivitet og virkningsmekanismer i to kliniske forsøg, der omfatter +100 patienter. Derudover vil konsortiet undersøge, hvordan behandlingen kan tilpasses individuelt ved at analysere tarmens mikrobiom, patienternes kost og gener. Mortens arbejde er centreret omkring hypotesen, at der er to hovedfaktorer for medicinsk ernærings effektivitet: Modtagerens tarmmikrobiom og deres kost.

"Vores udgangspunkt er, at behandlingens effektivitet ikke er tilfældig, og at patienterne sandsynligvis kan opdeles i tre grupper: Dem, hvis kost og mikrobiom gør dem modtagelige; dem, der kan blive modtagelige med ændringer i kosten; og dem, der ikke vil få gavn af det, fordi deres mikrobiom ikke vil acceptere bakterierne fra den medicinske ernæring," forklarer Morten Arendt Rasmussen.

AI til at forudsige succesrate

Morten og kollegerne skal indsamle data på hver af de +100 patienter ved at sekventere afføringsprøver fra dem og, sammenholdt med den enkeltes kost, skal de evaluere behandlingens effektivitet. Forventningen er, at efter disse forsøg, vil de kunne forudsige behandlingens succesrate på individniveau.

Hvis resultaterne er gode, er perspektivet, at produktet i sidste ende kan blive godkendt og blive et værktøj til at forebygge urinsyregigt ved effektivt at fjerne forstadiet, det forhøjede uratniveau i blodet. Derudover vil Morten og kollegerne udvikle en algoritme, der kan bruges til at fremadrettet vil kunne benyttes til at screene mennesker til de tre kategorier og dermed understøtte valg af behandling.

"Fordi vi historisk set ved, at der er variation i effekten, når man behandler folk med bakterier, såsom i medicinsk ernæring, og at denne variation sandsynligvis stammer fra mikrobiomet og kosten, giver det bare rigtigt god mening også at udvikle denne algoritme, som vil bruge samme type data til at forudsige, om andre mennesker vil være modtagelige. Forebyggelse er altid godt, og når vi kan forudsige en behandlings effekt, kan der spares meget tid ved at undgå behandlinger for folk, der ikke nødvendigvis vil have gavn af den," siger Morten Arendt Rasmussen.