Syv nye frøarter opdaget på Madagaskar: Lyder som noget fra Star Trek
Et internationalt forskerhold med en forsker fra Københavns Universitet har opdaget syv nye træfrø-arter. Frøerne skiller sig ud fra mængden med et mærkværdigt højfrekvent fløjtende kald, der får dem til at lyde som fugle eller som lydeffekter fra sci-fi serien Star Trek. Derfor har forskerne opkaldt de nye arter efter syv af seriens mest ikoniske kaptajner.
Hvis du tror, at alle frøer kvækker, tager du fejl. Syv nyopdagede arter fra træfrø-slægten Boophis, der findes i regnskovene på Madagaskar, udsender særlige fuglelignende fløjtelyde i deres kommunikation med andre frøer.
Disse fløjtelyde mindede forskerholdet bag opdagelsen, ledet af professor Miguel Vences fra Technische Universität Braunschweig i Tyskland, om Star Trek, hvor lignende fløjtelyde ofte bruges som lydeffekter.
"Derfor navngav vi frøerne efter Kirk, Picard, Sisko, Janeway, Archer, Burnham og Pike - syv af de mest ikoniske kaptajner fra sci-fi-serien," siger professor Vences.
"Ikke alene lyder disse frøer som lydeffekter fra Star Trek, men for at finde dem, skal man også ’trekke’ en del. Nogle arter findes på steder, der er tilgængelige for turister, men for at finde flere af dem måtte vi gennemføre store ekspeditioner til afsides skovområder og bjergtoppe. Der er en ægte følelse af videnskabelig opdagelse og udforskning her, som vi mener er i ånden af Star Trek," siger lektor Mark D. Scherz fra Naturhistorisk Museum i Danmark ved Københavns Universitet, som er seniorforfatter på studiet.
Hør lyden af den nye frøart Boophis Kirki herunder
Fløjter for at overdøve lyden af vand
Frøernes besynderlige kald er kendt som et "reklamekald" - en form for selvpromovering, der ifølge forskerne kan formidle oplysninger om fx en hanfrøs egnethed som partner til hunfrøer. Denne særlige gruppe af frøer lever langs hurtigt strømmende vandløb i de mest bjergrige områder af Madagaskar - en højlydt baggrund, der muligvis forklarer, hvorfor frøerne kalder med så høj en tone.
For fans af Star Trek kan nogle af frøernes kald minde dem om lyde fra den såkaldte "boatswain whistle" og en enhed kaldet "tricorderen". For andre kan de lyde som en fugl eller et insekt.
"Hvis frøerne bare kvækkede som vores velkendte europæiske frøer, ville de måske ikke kunne høres gennem lyden af brusende vand fra floderne. Men deres højfrekvente fløjten skiller sig ud fra støjen," forklarer Dr. Jörn Köhler, senior kurator for hvirveldyrzoologi ved Hessisches Landesmuseum Darmstadt i Tyskland, som spillede en vigtig rolle i analysen af frøernes kald.
"Frøernes udseende har ført til, at de indtil nu er blevet forvekslet med lignende arter, men hver art laver en karakteristisk række af disse højfrekvente fløjt, som har gjort det muligt for os at skelne dem fra hinanden og fra andre frøer," siger han.
Kaldende stemte også overens med den genetiske analyse, som teamet udførte.
Hør lyden af den nye frøart Boophis Pikei herunder
Sårbare over for klimaforandringer
Madagaskar er kendt for sin enorme biodiversitet, og forskningen i dens regnskove fortsætter med at afsløre nye skjulte arter, hvilket gør det til et sandt paradis for bl.a. frøer. For Madagaskar, som omtrent er på størrelse med Frankrig, huser cirka 9% af verdens frøarter.
"Vi har kun ridset overfladen af, hvad Madagaskars regnskove har at byde på. Hver gang vi går ind i skoven, finder vi nye arter, og hvad angår frøer, er der stadig flere hundrede arter, vi endnu ikke har beskrevet," siger professor Andolalao Rakotoarison fra Université d’Itasy i Madagaskar.
I løbet af de sidste ti år har hun og resten af teamet beskrevet omkring 100 nye arter fra øen. Forskerne bag opdagelsen håber, at denne nye viden vil styrke bevarelsesindsatserne i Madagaskars regnskove. Arterne lever ofte tæt på hinanden, men i forskellige højder og i forskellige mikrohabitater. Denne opdeling gør dem særligt sårbare over for ændringer i klimaet eller miljøet.
Derfor opfordrer forskerholdet til større opmærksomhed omkring bevarelsen af Madagaskars biodiversitet for at sikre, at disse unikke arter og deres levesteder bevares for fremtiden. Men de håber også at fortsætte med at udforske for at finde nye arter i skove, hvor ingen videnskabsmand har været før.
Kontakt
Mark D. Scherz
Lektor
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
+45 42 55 95 88
mark.scherz@gmail.com
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
+45 93 56 58 97
msj@science.ku.dk