Økonom: Vi overser varer fra skoven for milliarder af kroner

I Romerriget udgjorde told på især sort peber op mod en tredjedel af imperiets årlige indkomst. I den sene middelalder var det Europas forsøg på at monopolisere krydderihandlen, der ledte til kolonierne i Asien. Historisk har naturprodukter fra skov, som ikke er tømmer, flere gange spillet en nøglerolle i den globale økonomi.

Men i dag negligerer man næsten alle de skovprodukter, som ikke er tømmer, når man opgør værdierne af skov i de officielle handelsstatistikker. Det gælder i Danmark, i EU og på globalt plan. Også selvom disse naturprodukter udgør en stor del af økonomierne i mange lande.

Det kan være alt fra medicinplanter og spiselige insekter over nødder, bær og urter til materialer som latex og bambus - produkter, som ofte ender på butikshylder herhjemme og i andre EU-lande. Fx bruges sheanødder fra Vestafrika i fremstilling af chokolade og kosmetikprodukter, mens sæbebær fra Sydasien sælges som alternativt vaskemiddel i supermarkeder. 

FNs landsbrugsorganisation (FAO) har anslået, at disse såkaldte ikke-tømmer-produkter årligt indbringer producenterne mindst 600 milliarder kroner på verdensplan – medregner man merværdien af forarbejdning og andre led i værdikæden, løber værdien op i billioner. 

Derfor er der god grund til at begynde at inkludere varer som fx ginseng, sheanødder, acaibær, baobab og akacie-gummi i det globale husholdningsregnskab, pointerer professor og økonom Carsten Smith-Hall fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

”Estimater viser, at omkring 30.000 forskellige naturprodukter bliver handlet internationalt, men uden at have en varekode. Vi taler om varer for enorme summer, som ikke er dokumenteret i officielle statistikker og dermed er usynlige. Det betyder, at de lande og lokalsamfund, som producerer varerne, slet ikke tjener nok på dem, bl.a. fordi der ikke investeres i lokale forarbejdningsvirksomheder” siger Carsten Smith-Hall, der er verdensførende forsker i bioøkonomi, og tilføjer:

”Fordi vi undervurderer disse varers rolle, forspilder vi oplagte muligheder for at bekæmpe fattigdom. For det er varer, der samtidig bidrager væsentligt til bl.a. fødevaresikkerhed, sundhed og beskæftigelse i store dele af verden – navnligt i lav- og mellemindkomstlande.”

Carsten Smith-Hall og James Chamberlain fra U.S. Department of Agriculture har skrevet en kommentar i tidsskriftet Forest Policy and Economics, hvor de netop argumenterer for det store potentiale, som vi i dag forpasser.

Merværdien ryger

Eksemplerne på værdifulde naturprodukter, der ikke registreres, men handles på uformelle markeder, er talrige. Et af dem er svampearten kinesisk snyltekølle, der vokser ud af hovederne på mumificerede sommerfuglelarver i Himalaya, hvor lokale befolkningsgrupper indsamler den.

”Svampene bliver eksporteret til Kina, hvor de sælges som potensmiddel og naturmedicin. Indsamlerne får cirka 85.000 kr. kiloet. Det er fattigdomsbekæmpende og er med til at forandre lokalsamfundene. Altså folk kan sende deres børn i bedre skoler og bygge nye huse. Men handlen er ikke registreret nogen steder, og det betyder, at lokalsamfundene slet ikke får det ud af produktet, som de kunne,” siger Carsten Smith-Hall.

Konsekvensen af, at produkter som disse ikke optræder i de officielle opgørelser er nemlig, at de i vigtige sammenhænge bliver ignoreret, lyder det fra professoren:

”Produkterne bliver ikke prioriteret, når der tildeles midler til udvikling af industrier og ny teknologi. Og dermed går mange lande glip af de kolossale pengesummer, der ligger i at udføre forarbejdningen i det land, hvor råvaren bliver høstet. Det er i forarbejdningen, at du virkelig ser en værditilvækst af produktet,” siger Carsten Smith-Hall.

En anden væsentlig konsekvens er ifølge forskerne, at naturprodukter også bliver ignoreret, når man udvikler politikker til, hvordan naturressourcer skal forvaltes. Officielle registreringer ville ellers også kunne gavne biodiversiteten påpeger Carsten Smith-Hall:

”Mange af disse naturprodukter optræder på diverse røde lister, fordi man mener, at de bliver overudnyttet. I de tilfælde kan der være behov for at investere i teknologier, så man kan dyrke det enkelte produkt i stedet for at høste det vildt. Men hvis investorer og beslutningstagere ikke kender til vigtigheden af produktet, ryger pengene jo et andet sted hen.”

Fokusér og systematisér

En af de forhindringer, der i dag står i vejen for at inkludere naturprodukterne i opgørelserne er ifølge forskerne det overvældende store antal af produkter. Men det er der råd for. 

”Det er en generel opfattelse både blandt forskere og myndigheder, at der simpelthen er for mange produkter at forholde sig til. Men hvis man laver en liste over de produkter, som er økonomisk vigtige for et land, fordi de bliver handlet i store mængder, kan man forkorte listen fra fx 2.000 varer til måske kun 15. Og så kan man bedre fokusere investeringer i forskning og teknologi. Det kan fx være i forhold til at udvikle dyrkningsteknikker,” siger Carsten Smith-Hall.

Derudover anbefaler forskerne, at man etablerer en systematiseret indsamling af data på lokalt, nationalt og globalt niveau over de mængder, der bliver handlet, og de priser, som handles for. Og det er der allerede udviklet redskaber til, som kunne udbredes, pointerer forskerne.

”Vi har altså her et kæmpe uudnyttet potentiale, som kan bidrage til at tackle ekstrem fattigdom og samtidig bevare natur og biodiversitet i verdens fattigste lande. Men det kræver, at vi udvider vores horisont og ikke kun bibeholder det traditionelle fokus på tømmer som den eneste vigtige skov-ressource”, siger Carsten Smith-Hall og slutter:

”Det gælder også i dansk udviklingspolitik. Lad os i vores partnerskaber og udviklingsprogrammer få fokus på de enorme værdier og muligheder, der ligger i naturprodukter og lad os sætte det på dagordenen i FAO og andre fora, hvor vi har en stemme.”