30. maj 2024

Lokalt lyspunkt blandt smeltende gletsjere: 2000 km is-kyst på Antarktis har været stabil i 85 år

Is og klima

En hvalfangers glemte luftfotos fra 1937 har givet forskere fra Københavns Universitet det hidtil mest detaljerede billede af isens udvikling på Østantarktis. Resultatet viser at isen har været stabil og endda er vokset en lille smule gennem næsten et århundrede. Dog ser forskerne nu de første tegn på svækkelse. Forskningen bidrager med ny viden, som gør forudsigelser af isens forandringer og havvandsstigninger mere præcise.

Fly og is i Antarktis
Ekspeditionsskibet i Antarktis og pontonflyet som de tusindevise af luftfotos blev taget fra i 1930'erne. Foto: Norsk Polar Institut.

Højere temperaturer, ekstremt vejr, smeltende gletsjere og stigende have. Det går i det store hele ikke ret godt for klimaet og verdens ismasser. Men i et nyt studie fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Købehavns Universitet er der et lokalt lyspunkt.

Ved hjælp af hundredvis af gamle luftfotos helt tilbage fra 1937 og moderne computerteknologi har forskerne nemlig kunnet følge udviklingen i et gletsjerområde i det østlige Antarktis. Området dækker cirka 2000 kilometer kyststrækning og indeholder lige så store mængder is som hele Grønland.

Med en kombination af de historiske luftfotos og moderne satellitdata har forskerne været i stand til at se, om gletsjerne har trukket sig frem eller tilbage, men også om de er blevet tykkere eller tyndere. Og her viser studiet, at isen i området ikke er blevet mindre, men faktisk er vokset en lille smule i løbet af de sidste 85 år bl.a. på grund af større mængder sne.

”Vi hører ofte om klimaændringer og nye smelterekorder, så det er dejligt for en gangs skyld at se et gletsjerområde, der er ret stabilt og har været det i snart et århundrede,” siger PhD-studerende Mads Dømgaard, der er førsteforfatter på studiet.     

Forskeren understreger dog, at de i studiet også ser de første tegn på at isen på havoverfladen ud for gletsjeren ændrer sig. Og det kan betyde, at de stabile østantarktiske gletsjere bliver mindre i fremtiden.

”Vores resultater viser også tegn på en svækkelse af havisen i disse områder, der gør at gletsjernes flydende istunger nemmere bliver nedbrudt og ikke er i stand til at vokse sig lige så store som vi ser i de tidlige flybilleder fra 1937. Vi ved fra andre områder i Antarktis at havet spiller en utrolig vigtig rolle for isen og at den i høj grad driver den enorme og stadig stigende afsmeltning, vi ser i f.eks. det vestlige Antarktis,” siger Mads Dømgaard.

Et Stinson Reliant potonfly blev brugt til luftfotografering. Flyet havde en rækkevide på omkring 1200 km og et automatisk Zeiss kamera var monteret i flyets gulv. Copyright Norske Polar Institut.

 

 

Skjult for nazisterne

Størstedelen af de billeder, som studiet er baseret på, er taget på en ekspedition fra 1937 arrangeret og betalt af den norske hvalfanger Lars Christensen. Missionen var at fremstille de første landkort over denne del af Østantarktis. Kortene blev dog aldrig offentliggjort på grund af 2. verdenskrig og tyskernes invasion af Norge. Siden da har billederne ligget opbevaret hos det Norske Polar Institut i Tromsø og var glemt.

Da forskerne fra Københavns Universitet læste om ekspeditionen i gamle beretninger, øjnede de muligheden for, at der måske lå billeder gemt væk i et arkiv i Norge. Derfor tog de til Tromsø og gennemgik de omkring 2200 billeder, som blev taget på ekspeditionen.

Fra flybilleder til 3D-modeller. Flybilleder af Taylor gletsjeren i Østantarktis fra 1937 kan med moderne billedprocesseringsteknikker omdannes til 3D modeller og sammensatte billedmosaikker. Dette giver forskerne en unik mulighed for at studere ændringer i gletsjeren næsten 100 år tilbage. Foto: Mads Dømgaard / Norske Polar Institut

I studiet har forskerne suppleret de norske flybilleder med billeder af de samme gletsjere fra australske kortlægninger foretaget i perioden 1950-1974.

”Ved at sammenholde de historiske luftfotos med moderne satellitdata, har vi været i stand til at frembringe vigtig viden om gletsjerne, som vi ellers ikke ville have haft. Jeg synes, det er fantastisk at de her gamle billeder kan bruges til at skabe nye forskningsresultater næsten 100 år efter, de blev taget,” siger adjunkt Anders Bjørk fra Københavns Universitet, der er leder af gruppen, der arbejder med de historiske billeder.

Potentiale for store havniveaustigninger

Isen i Antarktis er et af de områder, der får mere og mere opmærksomhed fra forskere, da der her lurer et potentiale for meget store og hurtige havniveaustigninger. Men modsat Grønland har man indtil nu haft meget begrænset viden om gletsjernes størrelse og beskaffenhed i Antarktis før 1990’erne, hvor de første gode satellitobservationer blev mulige.

”Tidlige observationer af gletsjere er ekstremt værdifulde, da de giver os et unikt indblik i, hvordan isen har udviklet sig gennem et varierende klima, og om nuværende ændringer i isen overstiger gletsjernes normale cyklus med frem- og tilbagetrækninger,” forklarer Mads Dømgaard.

Oversigtskort over Antarktis og de områder forskerne har undersøgt samt ruten for ekspeditionen i 1936/37. Kort: Mads Dømgaard.

Ifølge forskerne er det helt centralt at have solide og langstrakte data, når der skal laves beregninger og forudsigelser af, hvordan det kommer til at gå med klimaet og vandstanden i verdenshavene. Og her bidrager det nye studie med vigtige indsigter om et enormt isområde.

”De lange tidsserier af gletsjernes udvikling giver os forbedret grundlag for at lave mere præcise modeller af fremtidige ændringer af isen, da modellerne bliver trænet på historiske data fra virkeligheden,” slutter Anders Bjørk.

Resultaterne er lige offentliggjort i et stort studie i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications og er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet, Norsk Polar Institut, Norges Arktiske Universitet og Institute of Environmental Geosciences i Frankrig.

 

Kontakt

Mads Dømgaard
PhD-studerende
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
+45 60 83 53 05
mld@ign.ku.dk

Anders Bjørk
Adjunkt
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
+ 45 29 92 17 42
aab@ign.ku.dk 

Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE
Københavns Universitet
+45 93 56 58 97
msj@science.ku.dk

Emner

Læs også