Vi har mistet tre ud af fire steder med sjældne sommerfugle

De er nærmest indbegrebet af dansk sommer på linje med koldskål, jordbær og mælkebøtter, men vi er rigtig dårlige til at passe på dem. Mange sommerfuglearter i Danmark har i årtier været i stærk tilbagegang. Og den fortsætter med voldsom fart, viser forskning fra Københavns Universitet. Og den naturbeskyttelse, vi har i dag, ser ikke ud til hjælpe de sjældne arter, som det ellers var meningen.

Data indsamlet gennem seks år af biolog Emil Blicher Bjerregård fastslår, hvor drastisk tilbagegangen er for 22 arter af sjældne dagsommerfugle i hele det østlige Danmark. Adskillige arter er kritisk truede.

”For de 22 sommerfugle-arter, som vi har holdt øje med, er deres udbredelse på Sjælland, Lolland, Falster og Møn samlet set skrumpet med 72% siden 1993. Alle arter minus én er gået tilbage, og flere af dem har kun én lokal bestand tilbage. Det ville ikke overraske mig, hvis mindst otte af arterne er uddøde om få år. Det gælder fx den rødlige perlemorsommerfugl, engblåfuglen og den sortplettede bredpande,” siger Emil Blicher Bjerregård.

Han er nyuddannet biolog fra Københavns Universitet og førsteforfatter til den videnskabelige artikel om studiet, som forskere fra Biologisk Institut og Institut for Matematiske Fag har bidraget til.

Mangel på oprindelig natur

Forskerne har sammenholdt antallet af lokaliteter i Østdanmark, hvor de kunne konstatere, at én eller flere bestande af de forskellige sommerfugle-arter var tilstede, med situationen før 1993, hvor der sidste gang blev lavet en kortlægning af sommerfuglenes udbredelse. I 1993 var de 22 arter spredt ud over 565 lokaliteter i Østdanmark – i 2019 var der kun 158 lokaliteter tilbage. Det svarer til en reduktion på 72%. 

”Det er solide data, der viser nogle dramatiske tal, som faktisk lader til at være værre end i vores nabolande. Mange af de arter, som tidligere var almindelige og udbredte i Danmark, er blevet rigtig sjældne. Og når de først er væk, kommer de ikke igen,” siger lektor Hans Henrik Bruun, seniorforfatter på studiet.

Studiet viser, at tilbagegangen gælder for alle de forskellige typer af levesteder, som sommerfuglene holder til på. Det er bl.a. lysåben skov, moser og græsland.

”Sommerfugle er en god indikator på naturkvalitet. De her arter kan hverken leve i villakvarterer, på gødskede områder eller i randzonen af en dyrket mark. De har brug for en form for oprindelig natur. I gamle dage var der masser af levesteder. Det er der ikke længere,” siger Emil Blicher Bjerregård.

Vores naturbeskyttelse virker ikke

”De fleste af områderne med sommerfugle har nu formelt set har været beskyttede i årtier. Men vi kan ikke se tegn på, at naturbeskyttelsen – hverken den nationale og EU-regulerede - har gjort nogen positiv forskel for de sjældne arter af sommerfugle de sidste 30 år,” siger Hans Henrik Bruun.

Ifølge ham og Emil Blicher Bjerregård er dette med al sandsynlighed fordi naturbeskyttelsen er utilstrækkelig:

”Sommerfuglenes levesteder er for dårligt beskyttede mod menneskelige aktiviteter. Du kan fx finde Natura-2000-områder og naturnationalparker, hvor der er supermarkeder med hundredvis af parkeringspladser. Samtidig er naturområderne fattige på blomster, der er vigtige for mange sommerfuglearter – bl.a. som resultat af at landmænd får støtte til at pleje græsarealer med intensiv sommergræsning. Og i vores naturbeskyttede skove er der rigtig meget produktion af tømmer og masser af drængrøfter, som fjerner sommerfuglenes levesteder,” siger Emil Blicher Bjerregård og fortsætter:

”For det andet er de beskyttede naturområder i Danmark små isolerede frimærker, hvor det, som arterne har brug for, er større sammenhængende naturområder, så bestandene ikke er så sårbare over for udsving i vejr og klima, som de er nu. I dag kan de fx ikke bare flyve hen til et sted, der er mere vådt i tilfælde af tørke.”

Den vigtigste løsning er ikke mindre landbrug

Men at omlægge flere landbrugsarealer er ikke løsningen, påpeger forskerne:

”Mange mennesker i debatten hævder, at det vigtigste, vi kan gøre for biodiversiteten, er at reducere landbrugsarealet. Det kan også være relevant på sigt, men det er enormt svært at genoprette habitater fra landbrugsjord. Det vigtigste lige nu er at tage de arealer, der allerede er formelt beskyttede, og hvor arterne stadig findes, og så øge naturkvaliteten ved at beskytte dem ordentligt – det vil sige mod alle væsentlige trusler,” siger Hans Henrik Bruun. 

Og det indbefatter også aktiviteter som jagt og idrætsformål, påpeger han:

“Der er jo nogle, som er bekymrede for, om der også er plads til deres ridning, mountainbiking og orienteringsløb. Og det er klart, at vi ikke kan gøre arealerne vildere og til levesteder for sjældne arter, uden at nogle kan komme til at afgive privilegier,” siger Hans Henrik Bruun.

Emil Blicher Bjerregaard er enig i ’kuren’:

“I Danmark har vi været nødt til at bytte noget natur for at skabe velstand. Det synes jeg har været en god handel. Vi kommer aldrig til at have en så rig natur, som vi havde for 200 år siden, men der er ingen grund til at tabe mere end højst nødvendigt. Og lige nu gør vi ikke tingene på den mest effektive måde. Vi kunne faktisk nå ret langt, hvis vi gjorde tingene lidt klogere,“ siger Emil Blicher Bjerregård.

Hans Henrik Bruun slutter:

”Der er jo ingen sjældne arter, som er vigtige for os menneskers materielle velfærd. Men hvis vi lever i en verden, hvor der kun er to slags sommerfugle i stedet for 20 eller 30 slags, føles den kedeligere og fattigere. Det gør den i hvert fald for mig.”