Slettet data og plagiat: Gymnasieelever ved ikke, hvornår de bryder regler

Elever på gymnasialt niveau har en meget mangelfuld forståelse af, hvad man må og ikke må inden for de akademiske spilleregler. Det viser et omfattende studie med over 1600 elever fra seks europæiske lande. 

Forskerne bad blandt andet eleverne om at vurdere, om det er acceptabelt at kopiere en paragraf fra en lærebog ind i sin egen opgave uden citationstegn eller reference. Det så over 40 procent af respondenterne ingen problemer i, og kun meget få af dem havde forståelse for, at en omskrivning og en reference kunne hjælpe i den konkrete situation.  

“Vi var meget overrasket over, hvor dårligt et greb eleverne har om, hvornår gængse akademiske normer bliver overtrådt,” fortæller Mikkel Willum Johansen, lektor på Københavns Universitet og førsteforfatter på studiet, der netop er udgivet i International Journal for Educational Integrity.

“Vi præsenterede nogle relativt skarpt skårne situationer, hvor vi forventede, at elever på det her niveau vidste, hvad der er den korrekte fremgangsmåde. Men der var ekstremt mange, der ikke havde styr på det.” 

Tror de kender reglerne 

Flere undersøgelser har vist, at plagiat og andre brud på akademiske normer er et udbredt problem blandt elever på gymnasialt niveau. Men indtil nu har der ikke været meget fokus på elevernes egen forståelse og misforståelse af de akademiske normer. 

Det internationale studie viser, at eleverne ikke bare havde dårligt styr på spillereglerne, men også fejlvurderede deres egen viden.  

“Mange deltagere var overbeviste om, at de havde en solid forståelse af de etiske krav. Det viste sig i høj grad at være forkert,” fortæller Mikkel Willum Johansen.  

Deltagerne i studiet viste sig også at have en meget mangelfuld forståelse for, hvad der er god håndtering af data i akademisk forstand – fx at man ikke kan slette datapunkter alene ud fra en fornemmelse af, at de er forkerte. Det er ikke en viden man nødvendigvis kan forvente eleverne besidder i gymnasiet. Men det er en mangel, der kan føre til alvorlige problemer, hvis de vælger at læse videre, vurderer Mikkel Willum Johansen. 

Gentænk synet på snyd 

Studiet giver grund til at genoverveje den gængse opfattelse af, hvorfor elever ender med at bryde de akademiske normer, understreger forskerne bag.  

“Der er naturligvis nogle elever, der er klar over, at de snyder. Men på baggrund af vores studie kan man frygte, at mange elever bryder spillereglerne uden at vide det,” siger Mikkel Willum Johansen.  

“Vi er nødt til at gentænke vores ide om, hvem den snydende elev er. Og gentænke, hvordan vi reagerer. Ideen om, at elever, der bryder normerne, er amoralske og uetiske, er ikke dækkende. Og det er ikke hensigtsmæssigt udelukkende at gå efter afskrækkelse og straf, hvis eleverne ikke engang er klar over, at de handler forkert.” 

Mange deltagere var overbeviste om, at de havde en solid forståelse af de etiske krav. Det viste sig i høj grad at være forkert,”

Omfattende snyd gør det vanskeligt at vurdere elever på en fair måde, og det kan skabe en konkurrence, hvor elever kan føle sig presset til snyd, påpeger forskerne. Samtidig kan det have konsekvenser for eleverne senere i livet, siger Mikkel Willum Johansen.  

“Der er studier, der tyder på, at den akademiske adfærd, de lærer tidligt i deres uddannelsesforløb, bliver taget med videre.” 

Hvad de andre gør 

Studiet viser, at der er behov for en stærkere indsats for at klæde eleverne ordentlig på til at navigere efter de akademiske spilleregler. Og der er grund til at tage den eksisterende indsats op til revision.  

Et mindretal af eleverne rapporterede, at de havde fået undervisning i eller praktisk instruktion om, hvad der er tilladt og ikke tilladt. Men når forskerne spurgte eleverne, om de havde gjort ting, der er på kant med reglerne, klarede eleverne der havde fået undervisning eller instruktion sig hverken værre eller bedre i undersøgelsen.  

“Det er bemærkelsesværdigt, at selv elever, der husker, at de har modtaget undervisning, ikke klarer sig bedre end de øvrige. Det er bekymrende, at de ikke er mindre tilbøjelige til at tage tvivlsomme beslutninger i deres skolearbejde,” siger Mikkel Willum Johansen.  

Til gengæld så forskerne en klar sammenhæng mellem elevers tendens til at bryde akademiske normer, og deres opfattelse af, om de andre elever også gjorde det. Sammenhængen siger ikke noget om kausalitet, understreger Mikkel Willum Johansen.  

“Vi ved ikke, om elever bryder reglerne, fordi de tror andre gør det, eller om de tror, at andre bryder reglerne, fordi de selv gør. Men vi kan se, at der er et stærkt socialt aspekt, som rækker ud over den enkeltes moral eller viden,” siger han.