Professor bliver inspireret af husmoderforeninger og skoleelever

Forestillingen om at professorer er sådan nogle, der sidder oppe i et elfenbenstårn afsondret fra massen, passer temmelig dårligt i Dennis Sandris Nielsens tilfælde. Hans tilgang til ’almindelige mennesker’ er nærmest den stik modsatte.

”Det der med at komme ud og snakke med mennesker, der ikke er forskere, kan noget særligt. Og det giver mig næsten altid noget med hjem, jeg kan bruge i mit forskningsarbejde,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Den 45-årige professor ved Institut for Fødevarevidenskab har vundet SCIENCE’s Formidlingspris 2022 og de medfølgende 25.000 kroner for sin store flid med at få kendskabet til sin forskning ud over universitetets tykke mure.

Aksen i Dennis Sandris Nielsens forskning er mikroorganismer. Han tror på, at svarene på nogle af tidens største samfundsudfordringer skal findes i bakterier, virusser og skimmelsvampe: At skabe reelle alternativer til kød i form af plantebaserede fødevarer fermenteret med mikrober og at bruge bakteriedræbende virusser i vores tarmflora til at bekæmpe sygdomme med. 

Tykke mus på slankekur fik folk til at melde sig

Dennis Sandris Nielsen modtager prisen for gavmildt at dele ud af den viden om mikroorganismer, som han og hans team skaber i hverdagen. Kanalerne, det foregår igennem, er alt fra Weekendavisen, Danmarks Radio og podcasts til foredrag i den lokale aftenskole.

”Husmoderforeninger, aftenskoler, folkeskoler, gymnasieelever - den slags arrangementer siger jeg altid ja til, hvis jeg overhovedet kan presse det ind,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Som professor og flittig forsker er netop tiden altid knap. Dennis Sandris Nielsen er involveret i projekter, der spænder over at hjælpe mellemamerikanske kakaobønder med at få mere smag i deres produkt til at udvikle en behandling, der kan forebygge tarmsygdom i for tidligt fødte børn. Så hvorfor overhovedet prioritere at rende rundt og fortælle menigmand om sit arbejde?

Drivkraften er en god blanding af lyst, pligtfølelse over for de skatteydere, der finansierer hans forskning, og en smule kølig kalkule, der handler om at positionere sig selv og sit institut. Men så er der også et fjerde element: Nemlig det professoren selv får med hjem.

”Der sidder tit en på bagerste række, som kender en, der kunne være en mulig samarbejdspartner – fx små virksomheder inden for fermenterede fødevarer, som jeg ikke havde hørt om før. Og ofte får jeg spørgsmål, som sætter nye tanker i gang og nogle gange bliver til idéer. Samtidig holder jeg på den måde en finger på pulsen i forhold til, hvad der optager folk,” siger Dennis Sandris Nielsen.

Undertiden leder den populærvidenskabelige formidling endda direkte hen til folk, der stiller deres kroppe til rådighed for hans forskning. Det skete efter han havde fortalt TV2.dk om sit forsøg, hvor tykke mus havde tabt sig efter at have fået transplanteret afføring fra slanke mus.

”Artiklen kom på TV2.dk en fredag ved 17-tiden. Da jeg åbnede computeren igen søndag, lå de første 35 mails i indbakken fra private folk som skrev, at de gerne ville være med i mine næste forsøg. Og det blev ved. En skrev sågar, at han havde funding-ideer til mig. Jeg fik omkring 200 e-mails fra almindelige mennesker på baggrund af den ene artikel,” fortæller Dennis Sandris Nielsen og tilføjer:

”På den måde får jeg samtidig bekræftet, at der faktisk er noget af det, vi går og laver i laboratoriet, som har en potentiel betydning for nogle rigtige mennesker.”

Nutidens plantemad er for kedelig

En forskerkarriere var ellers ikke skrevet i kortene, da en ung Dennis Sandris Nielsen for over 20 år siden rejste fra hjembyen Fredericia til hovedstaden for at studere fødevarevidenskab:

”Da jeg begyndte at læse, var planen, at jeg bare skulle være her i fem år og så tilbage og stå for et eller andet mejeri i Jylland. Men så stod jeg og så på nogle mikroorganismer i et mikroskop på fjerde semester. Det var ligesom øjeblikket for mig. Siden blev jeg mere og mere mikrobiolog,” fortæller Dennis Sandris Nielsen, hvis store fokus er, hvordan vi kan udnytte de måder, som mikroorganismer samarbejder og modarbejder hinanden på.

Ud over ambitionen om at bruge små bakterieangribende vira ved navn bakteriofager til at behandle bl.a. sygdomme i vores tarmsystem lægger Dennis Sandris Nielsen især sine forskerkræfter i at udvikle ikke-animalske proteinkilder ved brug af fermentering.  

”De plantebaserede fødevarer, man finder i supermarkedet i dag er sgu for kedelige. Og selv om de er baseret på planter, er de ofte også meget forarbejdede og ikke nødvendigvis 100 % bæredygtige. Min vision er at bruge fermentering til at skabe plantebaserede alternativer til kød, der er sunde, fornuftigt producerede, og som giver den rigtige spiseoplevelse. Det håber jeg, vi virkelig kan rykke på de kommende år.”