Nu ved forskere, hvor australske kæmpe-æg stammer fra

Forestil dig at gå rundt ved siden af en to meter høj fugl med et enormt næb og en volumen svarende til en hest (cirka 200 kg). Det var virkeligheden for de første mennesker i Australien, der levede for 65.000 år siden.

Vores forfædre havde nemlig selskab af den i dag uddøde andefugl: Genyornis newtoni med det utrolige tilnavn ’Demon Duck of Doom’.

Fuglen kunne ikke flyve, men lagde til gengæld kæmpeæg på størrelse med meloner – tilsyneladende til stor glæde for fortidens mennesker, der formentlig gik på æggerov og nød godt af de vigtige proteiner, lyder det i et nyt studie udarbejdet af KU-forskere i samarbejde med et internationalt forskerhold. Studiet er netop udgivet i det anerkendte tidsskrift PNAS.

Netop de store æg har der været stor polemik om, siden forskere for 40 år siden fandt rester af æggeskallerne med 50.000 år på bagen. For indtil for nylig vidste man ikke, at æggene rent faktisk tilhørte ’dæmon-anden’.

Siden 1981 har forskere verden over nemlig været i tvivl om, hvor æggeskallerne stammer fra. Nogle har foreslået Genyornis newtoni, mens andre forskere mener, at skallerne stammer fra Progura-fuglen, der er en uddød art i slægten megapoder, der refererer til kyllinge-lignende fugle på mellem fem og syv kg med store fødder.

Fortalere for Progura-fuglen peger især på, at de fundne æggeskaller er små og derved ikke passer til størrelsen på den enorme Genyornis newtoni-fugl.

”Men vores analyse af proteinsekvenser fra æggene viser dog tydeligt, at æggeskallerne ikke kan stamme fra megapoder og Progura-fuglen,” forklarer Josefin Stiller, der er adjunkt på Biologisk Institut på Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie.

”Det betyder, at det kun kan være Genyornis, og på den måde har vi løst en meget lang og ophedet debat om æggenes ophav,” supplerer medforfatter og KU-professor Matthew Collins, der forsker i evolutionær genetik.

Gendatabase og proteinanalyse afslørede moderen

Forskerne analyserede proteiner fra æggeskaller, fundet i sandbanker to forskellige steder i det sydlige Australien – nemlig Walleroo og Woodpoint.

De pulveriserede proteinerne med blegemiddel og samlede derefter de forskellige små proteindele og satte dem sammen i den rigtige rækkefølge. Derudover undersøgte de deres struktur ved hjælp af kunstig intelligens. På den måde fik de en række ’koder’ for gener, som de kunne sammenligne med andre gener på tværs af 350 levende fuglearter.

“Vi brugte data fra B10K-projektet, som indeholder viden om genomer fra alle store fugleslægter, til at undersøge, hvilken gruppe, æggene med størst sandsynlighed tilhørte. Og her blev det helt klart, at æggene ikke blev lagt af en megapode og dermed ikke Progura-fuglen,” forklarer Josefin Stiller.

Dermed har forskerne løst mysteriet om æggenes ophav og har gjort os klogere på dyrs udvikling.

”Vi er vildt glade for at have lavet en tværfagligt studie, hvor vi har brugt analyse af proteinsekvenser til at få ny indsigt i dyrs evolution,” slutter Matthew Collins.