Populær forskningsstation i Grønland genåbner: Klimaforskere fra hele verden står i kø for at bruge den

Arktisk Station har gennem de sidste mere end 100 år været base for mange hundrede forskningsprojekter, som bl.a. har haft til formål at studere klimaforandringerne, som ofte kan spores først i det arktiske miljø. Og den stigende interesse for klimaforskning i Arktis har længe øget antallet af besøgende på Arktisk Station, som netop er genåbnet efter en gennemgribende renovering.

Arktisk Station blev grundlagt i 1906, og på trods af en del moderniseringer og udvidelser i nyere tid, trængte stationen i 2018 til en større opdatering. Laboratorierne var utidssvarende, der var for få senge til de mange interesserede, og for lidt plads til alt det feltudstyr, som moderne polarforskning kræver.

Og indtil nu har mere end 100 forskere og studerende fra hele verden ventet på igen at kunne bruge stationen som base for deres forskning i bl.a. klimaet, men nu står en topmoderne Arktisk Station klar til at huse nye studier af de arktiske egne.

“I Arktis udvikler den globale opvarmning sig tre-fire gange så hurtigt som på resten af kloden, så interessen for at lave forskning i Grønland er nærmest eksploderet med besøg af forskere fra Danmark, Norden og Grønland og sandelig også fra de stærke forskningscentre i USA, Tyskland og Japan. De har naturligvis brug for moderne faciliteter,” siger leder af Arktisk Station i Grønland, chefkonsulent Morten Rasch fra Københavns Universitet.  

Med moderniseringen er antallet af sengepladser udvidet fra 26 til 39, der er kommet nye og topmoderne laboratorier. Derudover har stationen fået en slags lagerhotel, hvor forskerne fra år til år kan opbevare alt det udstyr, som moderne polarforskning kræver.

En andet vigtigt detaljer er, at gæsterne kan se frem til at stationens tidligere ikke så værdsatte pose-toiletter nu er blevet til træk og slip. Men panoramaudsigten til pukkelhvalerne i Disko Bugt er der ikke ændret på, understreger leder af Arktisk Station i Grønland, chefkonsulent Morten Rasch fra Københavns Universitet 

Zoolog påviste drivhuseffekten i 1904

Siden oprettelsen af stationen har den været flittigt besøgt. Den vidt forgrenede forskning, som udføres på stationen omfatter

bl.a. systematiske målinger af forandringer i de arktiske økosystemer og i permafrosten. Og her er stationens lange historie et stærkt kort:

“Vi indsamler og gemmer data på stationen, som mange forskere kan bruge i deres egen forskning,” siger Morten Rasch.

 Og allerede i 1904, to år før Arktisk Stations oprettelse, påviste zoologen August Krogh i en forskningsartikel det unormalt høje indhold af kuldioxid i atmosfæren i Grønland i forhold til indholdet i havet ud fra målinger indsamlet i Qeqertarsuaq, hvor Arktisk Station blev grundlagt to år senere.

 ”Han forklarede, at det høje indhold af kuldioxid i luften formentlig var en konsekvens af afbrændingen kul i den tidlige industrialisering og erkendte derfor meget tidligt drivhuseffektens eksistens,” fortæller Morten Rasch.

 Den samme August Krogh modtog i 1920 Nobelprisen i medicin og grundlagde i 1923 Nordisk Insulinlaboratorium, som i dag er blevet til Novo Nordisk.