13. september 2022

Millioner af landmænd sætter deres lid til Gud, når de skal tage beslutninger

Religion

En udbredt tro blandt millioner af småbønder i et af verdens fattigste lande er, at Gud bestemmer deres udbytte. Det viser et studie, som har undersøgt koblingen mellem religiøsitet og økonomiske beslutninger. Resultatet kan hjælpe til at forstå mekanismerne bag uproduktive landbrug i ulande - et af de store globale fattigdomsproblemer. En problemstilling, der kræver nye politiske tiltag, mener forskerne bag studiet.

Etiopisk farmer
Foto: Getty Images

Det er Guds vilje. Sådan lyder forklaringen fra millioner af landmænd i et af verdens fattigste lande på, hvorfor deres udbytte bliver, som det bliver. Og derfor spiller det ingen rolle, hvad de selv gør. Det er en del af konklusionen i et omfattende studie blandt småskala-bønder i Etiopien, som forskere fra Københavns Universitet står bag. Studiet har undersøgt, om der er en kobling mellem religiøsitet og viljen til at løbe risici i økonomiske sammenhænge

Et af de store sult- og fattigdomsproblemer i udviklingslande, som også er skrevet ind i FN’s verdensmål, er uproduktive landbrug. Blandt økonomer er den gængse opfattelse, at netop manglende vilje til at tage økonomiske chancer er en del af forklaringen på, hvorfor mange bønder i u-lande klarer sig dårligt.

”Den almindelige forklaring om, at fattigdom hænger sammen med en uvilje mod at løbe risici - fx mod at tage ny teknologi til sig eller afprøve nye afgrøder - bør revurderes. Både vores data og andre nyere studier viser det modsatte: Nemlig at folk i ulande generelt er risikovillige. Men nu er vi i stand til at forklare det gennem religiøsitet,” Goytom Abraha Kahsay, der er adjunkt ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og som selv oprindeligt fra Etiopien.

Hver fjerde tror, at Gud bestemmer alt

Ifølge forskerne kategoriserer 95% af alle etiopiere, der bor på landet, sig selv som religiøse.

Resultaterne fra studiet viser, at både de religiøse og ikke-religiøse landmænd generelt er risikovillige, når det gælder økonomiske beslutninger, men at graden af risikovillighed stiger, jo mere religiøse landmændene er.

Cirka 26 procent af de over 800 småskala-bønder, der deltog i studiet tror på, at Gud er den, der ultimativt bestemmer alt, og at Gud blander sig i deres succes som landmænd.

”Mange af deltagerne vælger at løbe risici, fordi de tror på, at deres succes alligevel udelukkende ligger i Guds hænder. Selvom ikke størstedelen af befolkningen er religiøs i denne grad, svarer det til, at mange millioner etiopiere deler overbevisningen,” siger Goytom Abraha Kahsay, der henviser til at småskala-bønder udgør den dominerende del af befolkningen i Etiopien.

Sådan gjorde de

For at kortlægge deltagernes adfærd i forhold til risikovillighed, designede forskerne et lotteri-eksperiment, hvor landmændene kunne vælge mellem en sikker og usikker satsning i en række forskellige økonomiske beslutninger. 

Forud for eksperimentet havde forskerne på baggrund af spørgeskemaer vurderet, hvor religiøs hver enkelt deltager var. Det blev bl.a. vurderet ud fra, i hvor høj grad, de mener at Gud intervenerer i deres liv, og ud fra hvor mange penge, deltagerne donerer til kirken eller moskeen. Og her var der altså en stærk korrelation mellem graden af risikovillighed og graden af religiøsitet.

Kirken kan gøre en forskel

”Hvis vi skal forbedre landbrugene i fattige lande, er vi nødt til at forstå, hvordan landmænd træffer de beslutninger, der har indflydelse på økonomisk vækst. Og religion lader altså til at spille en væsentlig rolle. Nu er det oplagt at undersøge, hvad der forklarer hvorvidt landmændene er succesfulde eller ej, og i hvilken grad deres succes er påvirket af religion,” siger Goytom Abraha Kahsay.

Han håber, at den nye viden om religiøsitetens rolle kan bruges i nye politiske tiltag:

”I lyset af vores og andre studiers resultater, der tyder på, at religiøsitet påvirker økonomiske præferencer, bør myndigheder og politiske beslutningstagere overveje at arbejde sammen med kirken og andre religiøse institutioner. Det kunne det sandsynligvis gøre en forskel i forhold til at adoptere teknologi, lave klimatilpasning etc. De fleste stoler på kirken, så hvis de får et budskab i kirken, kan det formentlig påvirke deres tankegang,” slutter Goytom Abraha Kahsay.

Forskerne fra KU er desuden i gang med at undersøge, hvad der blokerer landmændene i at anvende moderne teknologi, afprøve nye afgrødevarianter, lave klimatilpasning m.m., hvis det ikke er mangel på risikovillighed.

 

 

Kontakt

Goytom Abraha Kahsay
Assistant professor
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
Mobil: +45 35 33 68 30
E-mail: goytom@ifro.ku.dk

Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: +45 22 95 42 83
E-mail: maho@science.ku.dk 

Emner

Læs også