Superteleskop skal kigge næsten 14 milliarder år tilbage i tiden

Det har været undervejs i 25 år og er blevet kaldt et af de største videnskabelige projekter nogensinde. James Webb-teleskopet er den kraftigste stjernekikkert, som menneskeracen nogensinde har bygget og forventes at blive sendt ud i rummet omkring på fredag den 24. december.

Teleskopet er efterfølgeren til det over 30 år gamle Hubble-teleskop, og kan med sin langt mere sofistikerede teknologi kigge endnu længere ud i universet. Det skal gøre bl.a. danske forskere klogere på en række centrale spørgsmål om universets opståen og om betingelserne for liv er til stede i atmosfæren hos planeter uden for vores solsystem.  

”Kigger du på din telefon er lyset forsinket med et nanosekund, kigger du på solen er det otte minutter, men med James Webb håber vi altså at kunne kigge næsten 14 milliarder år tilbage i tiden, så vi kan se, hvornår de første galakser blev skabt,” siger astrofysiker Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet.

Danske forskere med i front

Forskere fra Cosmic Dawn Centret, som er et samarbejde mellem Niels Bohr Institutet og DTU Space, deltager i hele 35 procent af observationstiden på det nye teleskop det første år, hvilket giver Danmark store muligheder for at gøre nye opdagelser på stjernehimlen. 

For med en afstand på halvanden million kilometer væk fra Jorden skal James Webb-teleskopet kigge længere og mere detaljeret ud i rummet. Ud over et seks gange større spejl end Hubble-teleskopet til at opfange lys fra fjerne stjerner, er det særlige ved James Webb-teleskopet, at det kan observere infrarødt lys.

De fjerne galakser udsender nemlig synligt og ultraviolet lys, men efterhånden som dette lys rejser ned mod os, får universets udvidelse dets bølgelængde til at blive længere og længere, så det bliver infrarødt, som ikke kan ses med det blotte øje. James Webb-teleskopets infrarøde detektorer er optimeret ikke blot til at se fjerne galakser, men også til at undersøge planeter i vores egen galakse, Mælkevejen.

”Fordi James Webb kan se det infrarøde lys kan vi også aflæse, hvad atmosfæren på planeter omkring andre stjerner består af. På den måde kan vi se, hvilke grundstoffer de består af og vurdere, om betingelserne for liv er tilstede. Fx har vi her på Jorden en hel del ilt i vores atmosfære på grund af fotosyntesen fra planter,” forklarer Peter Laursen.

Indtil videre har forskere verden over identificeret næsten 5000 planeter, som kredser om andre stjerner end Solen og det er nogle af disse, som James Webb-teleskopet skal se nærmere på.

Vil finde de første galakser

Rumteleskopet skal hjælpe videnskabsfolkene med at se helt tilbage til tiden efter Big Bang, hvor de første galakser blev dannet. I dag er der enighed om, at det teoretiske tidspunkt for de første galaksers dannelse er ca. 200 millioner år efter Big Bang, men den teori har ikke været mulig at få direkte bekræftet. Men det håber forskerne, at James Webb kan hjælpe med.

”Den fjerneste galakse vi nogensinde har fundet, ligger 13.4 milliarder år tilbage i tiden, blot 400 millioner år efter Big Bang. Men her håber vi altså at kunne kigge tilbage til kun 200 eller måske endda 100 millioner år efter Big Bang, hvor vi tror at de første galakser blev skabt,” siger Peter Laursen.

James Webb-teleskopet er blevet til i et samarbejde mellem NASA, ESA og det Canadiske Rumagentur og har været undervejs siden 1996. Raketten med rumobservatoriet opsendes fra ESA-basen i Fransk Guyana den 24. december.

Opsendelsen skal ske i det tidsrum, da Jordens rotation bruges til at sende James Webb-teleskopet i den rigtige retning ud mod sin destination kaldet L2, som ligger 150 millioner kilometer væk fra Solen.

• Læs mere om James Webb-teleskopet https://www.nasa.gov/mission_pages/webb/main/index.html
  
  
• Se videoen: https://www.youtube.com/watch?v=uUAvXYW5bmI&t=28s