Ritualer i rusugen signalerer hvilken kultur, der venter nye studerende

En falsk forelæsning, en tur på den røde løber og en ceremoni i en mørk kælder, hvor der drikkes grøn eliksir. Så forskellige er nogle af de aktiviteter, som nye studerende har deltaget i under introforløbet – eller rusugen, som det populært kaldes - på tre af Københavns Universitets uddannelser. Men de har det tilfælles, at de er blevet gentaget år efter år og er blevet til ritualer, der sender uformelle budskaber til ’russerne’ om, hvad der kulturelt og socialt forventes af dem på uddannelsen.

Det er en af hovedpointerne fra den undersøgelse, som forskere fra Københavns Universitet har lavet af introforløbene på de tre KU-uddannelser: Film- og Medievidenskab, Filosofi og Bioteknologi.

”Ritualerne i rusugen afspejler den kultur og de sociale normer, der hersker på uddannelsen. Og mellem linjerne kommunikerer ritualerne på den måde, hvilke sociale forventninger der er til de nye studerende, og hvilken kultur de træder ind i. Ritualerne sætter altså scenen,” siger førsteforfatter på studiet og Ph.D og videnskabelig assistent ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Andrea F. M. Gregersen.

Grøn eliksir, rød løber og ’falske’ ligninger

På Filosofi har man i årtier haft et ritual, hvor de nye studerende ad labyrintiske gange bliver ført ned i et lille kælderrum. Her venter en ceremoni med togaklædte tutorer og en storladen tale ledsaget af pompøs Strauss-musik. Russerne bliver spurgt, om de er villige til at ”søge sandhed og viden” og ”hæve sig over pøblen” og bliver bedt om at drikke en grøn eliksir og træde ind i filosoffernes fællesskab.

”Ritualet er mættet med referencer til antikkens filosofi og viser den identitet, de studerende forbinder med at være filosofi-studerende. De ting går igen gennem hele studiet, hvor fagligt indhold og faglige referencer altid er centrum for de sociale aktiviteter og ligefrem bliver inkorporeret i de studerendes humor og personligheder,” siger Andrea F. M. Gregersen.

På Film- og Medievidenskab er det festlige og det at eksponere sig selv ifølge analysen en væsentlig del af kulturen. Det er man som ny studerende i årevis blevet introduceret for under et ritual i rusugen, hvor hver russer én efter én skal gå op ad en rød løber, mens gallaklædte tutorer klapper og hujer og filmer seancen.

”Både i rusugen og senere på semestret bliver det samtidig betonet af de ældre studerende, hvor vigtigt det er at prioritere de aktiviteter, der ligger uden for selve studieprogrammet – fx det awardshow som de studerende arrangerer hvert år. Men en konsekvens er, at mange nye studerende ender med at nedprioritere visse forelæsninger og eksaminer. Og det lader til at være legitimt blandt de studerende,” siger Andrea F. M. Gregersen. 

Også et mangeårigt ritual for nye biotek-studerende afspejler, hvilken type uddannelse, der er tale om. Første dag i rusugen byder på en ’falsk’ matematik-forelæsning, hvor en underviser præsenterer ligninger på tavlen, som det forventes at de nye studerende allerede kan løse. Underviseren afslører senere, at det hele var en joke, og at stoffet først indgår i det kommende pensum.

Ifølge analysen afspejler biotek-ritualet den idé, man har på uddannelsen, om, at man må affinde sig med en følelse af utilstrækkelighed og tolerere at skulle igennem en masse andre discipliner og fag, før man får fingrene i selve det bioteknologiske.

Mere refleksion, tak

”Ritualerne er både en spejling af kulturen og med til at vedligeholde den. Men på Filosofi var det fx tydeligt, at tutorerne ikke helt vidste, hvor ritualet egentlig kom fra. Det var bare blevet en tradition. Og der er noget værdifuldt i at blive en del af en tradition, men det er jo samtidig godt, hvis man fra uddannelsens side eksplicit har forholdt sig til den,” siger Andrea F. M. Gregersen og fortsætter:

”På den ene side er det godt, at forventningerne hurtigt bliver kommunikeret. Men det kan også hægte nogle af fra starten, som ikke kan se sig selv i den måde, studiet italesættes på. Samtidig er det værd at overveje, om den kultur og de sociale normer, der så hersker på den enkelte uddannelse egentlig er i tråd med, hvad man ønsker på uddannelse".

Andrea F. M. Gregersen pointerer, at de fleste studerende, der blev interviewet i undersøgelsen, havde en overvejende positiv oplevelse med ritualerne. Og selvom forskerne ikke så eksempler på decideret grænseoverskridende adfærd fra rusvejlederne og tutorernes side, mener hun, at man med fordel kunne overveje nogle justeringer:

”Jeg tror, man har fået større fokus på dette område rundt omkring, men der er klart potentiale for at udvikle nogle endnu bedre måder at byde de nye velkommen på, så man måske kan inkludere flere forskellige typer studerende. Jeg håber man vil blive opmærksom på, hvor mange ting, man faktisk kommunikerer uformelt og mellem linjerne.”

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Further and Higher Education.