Onlinestuderende spørger mere til undervisningen end dem, der er fysisk tilstede

Coronapandemien har gjort det nødvendigt at finde nye fleksible undervisningsformer, og mange undervisere har lært at levere deres pointer via Zoom og Teams. I efteråret 2020, hvor de studerende måtte komme tilbage i begrænset antal, blev såkaldt HyFlex-læring, hvor halvdelen kan undervises hjemmefra og den anden halvdel er tilstede fysisk, en del af blandt andre KU-studerendes hverdag.

Men hvordan fungerede HyFlex-undervisningen under store forelæsninger egentlig i praksis? Det har en forsker fra Købehavns Universitet undersøgt i et studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Læring og Medier.

”Noget, der overraskede os var, hvor aktive de onlinestuderende var i forhold til at spørge ind til undervisningen. De stillede masser af spørgsmål i chatten til forskel fra de fysisk tilstedeværende, der stillede ganske få spørgsmål til forelæseren,” forklarer Helle Mathiasen, der er professor på Institut for Naturfagenes Didaktik og som blandt andre står bag undersøgelsen.

Sammen med e-læringskonsulent i COBL, Henrik Bregnhøj har hun inddraget 282 forelæsninger fordelt på Farmaci-, Medicin- og Veterinær-studiet på KU samt analyseret chatbeskeder under tre forelæsninger. Derudover har Helle Mathiasen gennemført 15 gruppeinterviews med de studerende om deres oplevelser af undervisningen.

”De studerende udtrykker, at det er nemmere at spørge ’hvordan er det lige, det påvirker molekylet?’ i chatten, end i det fysiske rum, hvor flere studerende ikke har lyst til at blive husket som ’hende eller ham, der stillede et dumt spørgsmål’. En anden mulig årsag til, at onlinestuderende er mere aktive i chatten kan være, at de er vant til at kommunikere med hinanden på skrift via sociale medier,” lyder det fra Helle Mathiasen.

Forskel på holdundervisning og forelæsninger

Derudover kan forskellen i deltagelsen blandt online- og fysisk tilstedeværende studerende også skyldes forventningen til, hvad en forelæsning skal kunne, uddyber hun.

”Nogle studerende har en forventning om, at store forelæsninger mest er envejskommunikation fra underviserens side, og derfor føler de ikke, at det giver mening at spørge ind undervejs. De samme studerende er måske mere aktive i andre situationer såsom i mindre holdundervisninger,” siger Helle Mathiasen.

Dog viser flere forskningsprojekter, at de studerende lærer mest, når de interagerer aktivt med stoffet ved eksempelvis at spørge ind til ting, de er usikre på eller vil have bekræftet.

Derfor kan det, ifølge professoren, være ”problematisk”, når de studerende, der er mødt op på campus til forelæsning, ikke får spurgt ind.

”Hvis ikke vi bruger det, vi får at vide i undervisningen aktivt, så forsvinder det lynhurtigt fra vores hukommelse. Derfor giver chatten faktisk grobund for en dybere forståelse fordi, der er mere kommunikation de studerende imellem samt med forelæseren,” siger hun.

Chatten kan ikke stå alene

Selvom chatten er et brugbart læringsredskab, er der elementer, som ikke kan erstatte det fysiske nærvær, hvor de studerende i højere grad oplever gestik, øjenkontakt og kropssprog som en del af undervisningen.

”Onlineundervisning kan ikke stå alene, men blandingen i form af HyFlex kunne være et undervisningsformat, der blev mere anvendt fremover, hvis der er en e-moderator med, der inkluderer spørgsmål fra chatten og fører kameraet på en dynamisk måde, som gør, at studerende hjemmefra kan se, når forelæser tegner på tavlen og peger på slides, hvilket alt i alt gør, at de føler sig set,” siger hun og slutter:

”Dog skal vi arbejde mod den her tendens til, at vi censurerer os selv og ikke tør stille de faglige spørgsmål, der presser sig på. Her kan underviseren spille en stor rolle i forhold til at sige til de studerende, at det er okay at lave fejl, og at man kan lære af dem.”