Indtørret blod kan afsløre doping: Metoden er nu godkendt og skal måske afprøves ved OL
Forskere fra Københavns Universitet har i samarbejde med Anti Doping Danmark og Norges laboratorium for dopinganalyse udviklet en metode, der, via bloddråber, let og effektivt kan afsløre atleter, der har taget præstationsfremmende stoffer. Metoden er nu godkendt af verdens internationale dopingorganisation og skal måske allerede afprøves ved OL i Tokyo.
Vi kender sandsynligvis kun toppen af isbjerget, når det gælder antallet af dopede atleter. Undersøgelser viser nemlig, at der er betragteligt flere, der benytter præstationsfremmende stoffer, end det antal, der bliver fanget i dopingtestene. Det kan bl.a. skyldes, at dopingkontroller i nogle lande er mangelfulde, eller at nogle udøvere udfører sofistikeret doping, eksempelvis med mikrodoser, som kan være svært at spore.
Men i 2017 fik blandt andre en række KU-forskere en god idé til, hvordan man via et lille prik i fingeren og et par bloddråber, kan gøre det lettere og mere effektivt at finde dopingsyndere.
”Metoden går ud på, at man stikker atleten i fingeren eller i overarmen med en nål og opsamler et par blodråber på et stykke filterpapir. Derefter analyserer man de indtørrede bloddråber for dopingstoffer i laboratoriet. Metoden er smart, fordi den er hurtigere, mindre smertefuld og mindre intimiderende end de traditionelle metoder med blod- og urinprøver,” forklarer Sara Amalie Solheim, som i dag er videnskabelig konsulent i Anti Doping Danmark.
Hun er en af forskerne bag idéen til den særlige testmetode, som hun var med til at udvikle som ph.d.-studerende på Københavns Universitet i fra 2017 til 2019 i samarbejde med bl.a. KU-forsker Nikolai Nordsborg, Norges laboratorium for dopinganalyse og Anti Doping Danmark, hvor hun i dag er ansat som videnskabelig konsulent.
Mere præcis og praktisk
I et nyt studie fra 2021, udgivet i tidsskriftet Drug Testing and Analysis, viser Sara Amalie Solheim og Nikolai Nordsborg, at metoden blandt andet er meget præcis, når det gælder afsløring af anabolske steroider, herunder testosteron, der ofte bruges i discipliner såsom vægtløftning og styrkeløft.
Derudover konkluderer en evaluering af metoden, at idrætsudøvere, dopingkontrollanter og laboratoriepersonale foretrækker bloddråbe-metoden fremfor de konventionelle prøvemetoder.
”Idrætsudøverne finder metoden mere skånsom og effektiv, fordi det ikke gør ondt at blive prikket i fingeren eller overarmen, og at det er så hurtigt overstået,” siger Sara Amalie Solheim.
”Derudover imødekommer metoden også kontrollanternes problem med at få en dehydreret atlet til at skulle afgive en urinprøve, efter eksempelvis at have siddet på en cykel i flere timer,” tilføjer Nikolai Nordsborg, der er professor på Institut for Idræt og Ernæring på KU og som også har bidraget til udviklingen af metoden.
Skal sandsynligvis afprøves ved dette års OL
Metoden gør det også muligt at teste langt flere atleter på kort tid. I stedet for 10 atleter på en dag, kan man nu teste op til 100, fordi testen er så hurtigt klaret og let kan transporteres videre.
”Papiret med de tørrede bloddråber kan nemlig opbevares i en konvolut bag en bil og kræver ikke nedkøling og meget plads, som de nuværende blodprøver gør,” siger Nikolai Nordsborg,
Og det er ikke kun forskerne, der er begejstrede for metoden. Også verdens internationale dopingorganisation (WADA) ser stort potentiale i de tørrede bloddråber og har netop godkendt metoden til implementering i Danmark og internationalt fra september 2021. Derudover planlægger de at teste metoden allerede ved dette års OL i Tokyo.
Faktaboks: Kaldes DBS-metoden
- Metoden med de tørrede bloddråber, der netop er blevet godkendt som dopingtest af WADA, kaldes Dried Blood Spot-metoden (DBS) på engelsk.
- Den er udviklet af en række internationale forskere sammen med eksperter fra Københavns Universitet, Norges laboratorium for dopinganalyse og Anti Doping Danmark.
Kontakt
Nikolai Nordsborg, professor og institutleder
Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
nbn@nexs.ku.dk, 28 75 16 12
Ida Eriksen, Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
+45 93516002, ier@science.ku.dk