Grønlandske rubiner indeholder rester af 2,5 milliarder år gammelt liv

Tilbage i 2008 var Kristoffer Szilas i gang med sit speciale i Geologi på Københavns Universitet. Han var i Sydvestgrønland på feltarbejde, hvor han arbejdede for et grønlandsk mineralefterforskningsselskab, der borede efter guld på Storø lige ved Nuuk. Kristoffer og hans kollegaer var i gang med en geologisk kortlægning af området, da han fandt en lille forekomst af rubiner. Han tog et par prøver med hjem med tanke på, at de måske kunne bruges til specialet.

Rubinerne gemte på en hemmelighed

Rubinerne blev dog liggende i en skuffe i 13 år og først nu, hvor Kristoffer arbejder som adjunkt på Københavns Universitet, har han fundet tid til at undersøge rubinerne nærmere. Og det viser sig, at de gemte på en hemmelighed.

I samarbejde med et internationalt forskerhold med deltagere fra Canada, Australien og Grønland har Kristoffer Szilas undersøgt rubinernes dannelseshistorie. Det er nemlig stadig lidt af et mysterium for videnskaben, hvordan rubiner overhovedet er dannet. Inde i rubinprøverne fra Grønland fandt forskerne små mængder af mineralet grafit, som er rent kulstof af samme type, som man bruger i blyanter.

Sammensætningen af kulstof-isotoperne viser, at der må være tale om rester af gammelt liv, fordi de geologiske processer ikke kan skabe de målte værdier. Derimod er sådanne specifikke isotop-sammensætninger karakteristiske for fotosyntese. Altså kan kilden til kulstoffet f.eks. være cyanobakterier, som må være endnu ældre end rubinerne selv.

Angunguak Jepsen fra Grønland, der er medforfatter på studiet, har licensen til rubinforekomsten på Storø og han har bidraget med yderligere prøver af rubiner. Disse rubiner indeholdt mikroskopiske korn af mineralet rutil. Ved at måle sammensætningen bly-isotoper i mineralet, fandt forskerne ud af, at der faktisk er tale om nogle af verdens ældste rubiner med en alder på over 2,5 milliarder år. Dermed må kulstoffet inde i rubinerne være mindst lige så gammelt.

”Rent videnskabeligt set er det stadig lidt af et mysterium, hvordan rubiner overhovedet kan dannes, fordi det kræver et ekstremt lavt indhold af silicium i de omgivende bjergarter. Det er primært denne problemstilling, som vores studie tager fat på. Her bruger vi termodynamisk modellering for at beregne de kemiske forhold, der skal til for at danne rubiner. At vores arbejde så samtidig viser, at grafit-inklusionerne er af meget gammel biologisk oprindelse, er et sjovt spinoff, som offentligheden måske bedre kan relatere til ”, forklarer Kristoffer Szilas, adjunkt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

I Grønland er man i gang med at opbygge en industri, som laver rubinerne om til smykkesten. Dette skaber mulighed for en del små miner og lokale arbejdspladser. Det faktum, at de Grønlandske rubiner er de ældste i verden, og at i hvert fald en del af dem indeholder tegn på tidligt liv, bidrager til en interessant fortælling om de grønlandske rubiner, hvilket må forventes at øge efterspørgslen på denne naturressource i smykkebranchen.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Chemical Geology