Forskere punkterer forklaring på den største stigning i biodiversitet i Jordens historie

For 469 millioner år siden, i den geologiske periode kaldet Ordovicium, var Jordens have beboet af dyr, som for eksempel trilobitter (der minder lidt om bænkebidere i udseendet), conodonter (et ålelignende dyr) og brakiopoder (et dyr med to skaller, der minder om muslingeskaller).

Men pludselig skete der noget, som blev afgørende for, at livet kunne udvikles i retning mod det, vi kender fra oceanerne i dag. Biodiversiteten i havene firedobledes på få millioner år. Faktisk var det den største stigning i biodiversitet i hele klodens historie.

Årsagen til den bratte stigning i artsdiversiteten har været debatteret heftigt i forskerkredse gennem historien.

Én af de mest spektakulære forklaringer har været, at en asteroideeksplosion mellem Mars og Jupiter forårsagede et gigantisk, vedvarende meteorbombardement på Jorden og dannede en masse kosmisk støv, som skyggede for Solen, hvilket derved resulterede i en periode med koldere temperaturer.

Og selvom, der er bred enighed om, at de koldere temperaturer har en afgørende betydning for stigningen i biodiversiteten, holder forklaringen omkring det kosmiske støv ikke. Sådan lyder konklusionen i et nyt studie af forskere fra Københavns Universitet og Museum Mors.

”Vores resultater viser, at perioden med koldere vejr og øget biodiversitet sker lang tid før asteroideeksplosionen og det efterfølgende meteorbombardement– helt præcist 600.000 år tidligere. Det beviser, at de to fænomener ikke kan hænge sammen,” forklarer Nicolas Thibault, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Faktisk afslører forskernes analyse af fossiler i urgamle sedimentlag fra havbunden ved Steinsodden i det sydlige Norge, at asteroideeksplosionen tværtimod førte til en stagnering i biodiversiteten på kloden.

”I stedet for at udløse stigningen i biodiversitet, fungerede det kosmiske støv fra asteroideeksplosionen sandsynligvis som en midlertidig bremse på arternes udvikling. Støvet blokerede nemlig for sollyset og forringede derved de fleste fotosyntetiske processer – og på den måde også levevilkårene for dyr generelt,” forklarer Jan Audun Rasmussen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors og førsteforfatter på studiet.

Koldere vejr førte til ændring i Jordens klimacyklus

Forskerne mener, at forklaringen på den store stigning i biodiversitet skal findes i en ændring i Jordens såkaldte klimacyklusser, der refererer til, at iskappedannelse på Jorden kan ændre planetens kredsløb, hældning og rotation om Solen.

”Vores studie viser, at et skifte mod et koldere klima begyndte for præcis 469,2 millioner år siden, og 200.000 år efter blev temperaturerne endnu lavere og medførte isdannelse ved den daværende sydpol,” forklarer medforfatter på studiet, Christian Mac Ørum Rasmussen, der er lektor på GLOBE Instituttet under KU

Dette klimaskifte som det nye studie finder registreret i kalklag fra det sydlige Norge, markerer netop en ændring i forhold til klodens rotationsakse og omdrejningsbane omkring Solen. Og denne ændring har, ifølge forskerne, forårsaget et permanent skifte mod koldere klima, som altså førte til opblomstringen af biodiversiteten i havene.

”Vi er med vores studie kommet et skridt tættere på at forstå, hvad der medførte den store stigning i biodiversitet. Samtidig har vi også fundet en vigtig brik til puslespillet om, hvordan klimaet påvirker biodiversitet og livet på Jorden generelt. Den viden kan vi bringe i spil til bedre at kunne forhindre tab af diversitet for dyr og planter i fremtiden,” slutter Nicolas Thibault.