Forskere: Lad planterester rådne på marken – det er godt for klimaet

De seneste mange år har landmænd og forskere haft fokus på, hvordan man kan binde kulstof til jorden, fordi det gør afgrøderne mere nærings- og udbytterige. Men fordi kulstof omdannes til CO2, når det slipper ud i atmosfæren, er der også en stor klimagevinst ved kulstoflagring i jorden.

Desværre går for meget kulstof tabt til atmosfæren, og hvis ikke vi vender udviklingen, når vi ikke Parisaftalens mål om at reducere udledning af drivhusgasser med 40 procent inden 2030, lyder det fra Danmarks Grønne Tænketank.

Derfor er det vigtigt at finde nye metoder til at binde kulstof i jorden, og her melder forskere fra Københavns Universitet og Det Tekniske Universitet i München sig på banen. I et nyt studie plæderer de for, at vi ser potentialet i noget så simpelt som planterester, der ligger og rådner på marken.

”Små stykker af døde planter bliver ofte blot betragtet som fastfood for bakterier og svampe i jorden. Men vores studie demonstrerer, at planterester faktisk spiller en større rolle i at danne- og lagre kulstof i jorden, end man troede,” siger Kristina Witzgall, der er ph.d. på Det Tekniske Universitet i München og ledende forfatter på studiet.

Tidligere har forskere fokuseret mest på kulstoflagring i overfladen på mineraler som eksempelvis ler. Men de nye resultater viser, at planterester i sig selv har evnen til at lagre kulstof og måske endda i længere tid, end vi før har troet, fordi vigtige processer foregår direkte på overfladen af planteresterne.

”Vi viser, at planterester er helt centrale, når det gælder kulstoflagring, og derfor bør vi bruge dem meget mere kalkuleret i fremtiden,” lyder det fra Carsten Müller, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på KU og også er medforfatter til studiet.

Svampe og jordklumper holder på kulstoffet

For at forstå, hvordan planterester kan lagre kulstof, er det vigtigt at vide, at der inde i plantevæv allerede findes en mængde kulstof, som planterne har optaget fra atmosfæren via fotosyntese. Når planteresterne ligger og rådner, kan kulstoffet overføres til jorden på forskellige måder.

”Vores analyse viser, at planterester i samspil med svampe, spiller en overraskende stor rolle, når det gælder lagring af kulstof. Svampene slynger nemlig deres hvide tråde rundt om planteresterne og ’limer’ dem sammen med jorden. Herefter spiser svampene kulstoffet i planterne og lagrer på den måde en del kulstof i jorden,” forklarer Carsten Müller.

Ud over svampe, viser forskernes analyser også, at strukturen af selve jorden også er meget afgørende for, hvor meget kulstof, man kan få til at blive i jorden.

”Når jorden bliver limet sammen til store hårde klumper via klister fra bakterier og svampe, kan de beskytte planteresterne, og derved også kulstoffet fra at blive spist af bakterier og svampe, der vil udlede en del af kulstoffet som CO2 til atmosfæren igen,” siger Kristina Witzgall.

Hvor længe kulstof kan lagres i jorden varierer fra uger til tusinde år, men gennemsnittet er omkring 50 år, uddyber hun.

Kan spare CO2 i fremtiden

Metoden med at lade rester af blade og grene fra planter ligge og rådne, er ikke et ukendt fænomen, når det gælder optimering af landbrugsjord. Men rådne planter som værktøj til at lagre kulstof bør tages mere alvorligt og overvejes som strategi på større plan, mener forskerne bag det nye studie.

”Fremtidens frugtbare og klimavenlige landbrugsjord bør have planterester som metode til at lagre kulstof. Vi skal også snart lave forsøg, hvor vi tilsætter rådne planter dybere nede i jorden, så kulstoffet kan opbevares der i længere tid,” siger Carsten Müller.

Hvis vi arbejder med at skabe bedre betingelser for kulstoflagring i jorden, kan vi lagre mellem 0,8 og 1,5 gigaton kulstof årligt. Til sammenligning har verdens befolkning de seneste 10 år udledt 4,9 gigaton kulstof per år.

Forskernes resultater kan derfor bruges til at forstå, hvor vigtig en rolle planterester kan få for kulstoflagring i fremtiden. Dog er det nødvendigt med flere forskellige initiativer som eksempelvis afgrøder, der kan optage kulstof fra atmosfæren eller genoprettelse af tabte skovområder for, at vi kan opnå målet om øget kulstoflagring, uddyber Kristina.