Brexit får mindre konsekvenser for økonomi og beskæftigelse i fiskeindustrien end frygtet

Der har været mange spekulationer om, hvordan den langtrukne skilsmisse mellem Storbritannien og EU ville påvirke den danske fiskeindustri. Indtil sidste år fangede de danske fiskere nemlig omkring en tredjedel af deres fangster i britisk farvand, som det frygtedes, at de efter Brexit ville have mindre adgang til. 

Men nye beregninger foretaget af økonomer fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri viser, at Brexit-aftalen ikke kommer til at ramme fiskeindustrien lige så hårdt, som man kunne have frygtet.

Ifølge beregningerne står den samlede danske fiskeindustri og engroshandel til at miste maksimalt cirka to procent af sin årlige omsætning som følge af told. Omsætningen forventes yderligere reduceret med mellem 0,5 og 2,6 % på grund af faldende råvareforsyning fra de danske fiskere – det vil sige færre fisk at fange. Nedgangen kan dog reduceres betragteligt, hvis der eksporteres mere til andre lande.

”I dag er det stort set kun kvoterne på sild og makrel, som udnyttes med hundrede procent. De øvrige kvoter, der reduceres i Brexit-aftalen, udnyttes kun delvist. Det betyder, at de fisk der mistes på grund af reducerede kvoter til dels kan indhentes ved at udnytte dem bedre og eksportere dem til andre lande i EU,” forklarer økonom og lektor Max Nielsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Så selvom de danske fiskeres kvoter, der indgår i Brexit-aftalen, reduceres med samlet set 9 procent, er der stadig fisk at hente for de fleste arter, hvis altså de nuværende kvoter udnyttes.

Told rammer rejerne

Selvom de overordnede beregninger viser, at fiskeindustrien som helhed ser ud til at slippe med en mindre nedgang i omsætning, så kommer den nye Brexit aftale til at ramme handlen med rejer særligt hårdt. Danmark eksporterer nemlig 7000 tons rejer til en værdi af 509 millioner kroner til Storbritannien hvert år, og dem skal der fremover betales told af.

”Danmark importerer en hel del rejer fra Grønland, som eksporteres direkte videre til Storbritannien. Og det betyder ifølge den nye aftale, at der skal told på, fordi Grønland er et tredjeland uden for EU,” siger Max Nielsen.”

Tolden går ikke ud over dåsemakrel, fersk torsk, fersk makrel, muslinger i hermetisk lukkede pakninger og fiskemel, som udgør en samlet værdi på 366 millioner kroner, svarende til 24 % af eksporten til Storbritannien.

Ifølge de nye beregninger kan i alt et sted mellem 148 og 271 fuldtidsansatte i fiskeindustrien og engroshandlen også risikere at miste deres job. Det er dog ud fra et worst case-scenarie.

”Det er et maksimumskøn, som realistisk forventes at blive lavere. Bl.a. fordi de varer, som ikke længere eksporteres til Storbritannien, på grund af told, formentlig kan sælges andre steder. Faldet i omsætning bliver dermed mindre,” slutter Max Nielsen.   

Fakta:

• Læs hele udredningen
• Beregningerne er udført som en del af myndighedsbetjeningen af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
• Eksport af fisk og fiskeprodukter til Storbritannien udgjorde i 2019 1,5 mia. kr. af den totale danske eksport af fisk og fiskeprodukter på 27,6 mia. kr. (5,5 %). Omkring 800 mio. kr. heraf kan blive pålagt told.
• Danske kvoter i de områder, der påvirkes af Brexit-aftalen, reduceres som helhed med 9,0 %
• Beskæftigelsen i den danske fiskeindustri og engroshandel udgjorde i 2015 i alt 4.697 fuldtidsbeskæftigede.

 

Emner