9. september 2021

Viden om bananfluens stofskifte kan bane vejen for ny medicin mod fedme og diabetes

Biologi

Bananfluens indre ligner menneskers mere, end man skulle tro. Nu har forskere fra Københavns Universitet opdaget et hormon i fluen, som kan hjælpe os med bedre at forstå, hvordan menneskers stofskifte styres. Ny viden, som kan bane vej for fremtidens behandling af livsstilssygdomme som fedme og diabetes.

Bananflue på banan
Bananfluen er et udbredt forsøgsdyr blandt forskere, fordi 75 procent af dens gener ligner menneskers. Foto: Getty

Hormoner er kemiske budbringere, som fortæller kroppens organer, hvad de skal gøre og får dem til at samarbejde. Forstyrrelser i hormonbalancen kan føre til utallige sygdomme og er bl.a. skyld i, at næsten en halv milliard mennesker på verdensplan lider af diabetes.

For at blive klogere på vores komplekse hormonsystemer har forskere fra Biologisk Institut på Københavns Universitet allieret sig med et dyr, som mest er kendt som et irriterende element fra køkkenets frugtskål: Bananfluen. Men den lille sorte flue er også et udbredt forsøgsdyr blandt forskere, fordi 75 procent af de gener, som står for at udvikle sygdomme, ligner menneskers. Det gør den velegnet til at studere komplekse processer i menneskekroppen, som f.eks. stofskiftet.

Gennem de sidste fire år har forskerne nærstuderet, hvordan bananfluens organisme fungerer efter et måltid, og hvordan fluens forskellige organer taler sammen for at omsætte maden til energi, udskille restprodukter og opretholde en konstant indre balance. Her har forskerne opdaget, hvordan et særligt hormon kaldet CAPA, som man tidligere troede udelukkende styrede nyrefunktionen i bananfluen, nu viser sig at spille en langt vigtigere rolle: Styring af bananfluens stofskifte.

”I dag ved vi, at hormonerne glukagon og insulin henholdsvis hæver og sænker blodsukkerniveauet i menneskekroppen, såvel som i fluen, for at opretholde et konstant energi-niveau. Udskillelsen af de to hormoner styres af andre hormoner, som indtil nu har været ukendte for os. Men her ser CAPA-hormonet ud til at spille en central rolle, og den forståelse har et enormt potentiale for udviklingen af ny medicin, hvis den kan overføres til mennesker,” forklarer lektor Kenneth Veland Halberg, som har ledet forskningen.

 

Lignende hormon findes i mennesker

Forskerne opdagede vigtigheden af CAPA-hormonet, da de slukkede for de celler, som producerer hormonet, og så den ene bananflue efter den anden gå til grunde.

”Der er seks celler i hele bananfluen, ud af flere millioner celler, som producerer CAPA-hormonet. Slukker vi for de seks celler, så dør dyret. Det fortæller os, at hormonet spiller en enorm vigtig rolle,” siger Kenneth Veland Halberg.

Hos mennesker findes en pendant til bananfluens CAPA-hormon, som hedder neuromedin U. Dette har heller ikke tidligere har været forbundet med menneskekroppens stofskifte og omsætning af energi, men det kan forskernes resultat måske være med til at ændre på.

Bananflue
Den nye viden om bananfluens CAPA-hormon kan muligvis overføres til mennesker og medvirke til nye behandlingsmetoder af diabetes og fedme. Foto: Kenneth Veland Halberg.

”Det giver os forhåbninger om, at den viden vi har skabet i fluen også kan bruges hos mennesker, og den nye viden om hormonet derefter kan danne grundlag for at udvikle nye former for medicin og behandling til fx diabetes og andre livsstilssygdomme. Der er omkring 450 millioner mennesker i verden, der lider af diabetes, så det er afgørende, at vi udvikler nye og mere effektive behandlingsmetoder,” siger Kenneth Veland Halberg.

Forskeren tilføjer, at overvægt er den største risikofaktor for at udvikle type-2 diabetes, og at 80-90 procent af risikoen kan tilskrives fedme. Samtidig er overvægt forbundet med forhøjet blodsukker-niveau og derfor kan det nye resultat også bidrage med ny viden til bedre behandling af overvægt i fremtiden.

Kræver forsøg med pattedyr

Han understreger dog, at det nye resultat kun er et første skridt i den rigtige retning. For at komme videre kræver det yderligere forsøg med pattedyr. Samtidig er der fortsat meget vi ikke forstår om, hvordan de forskellige hormonsystemer samarbejder om at styre kroppens mange indviklede processer.

”Det her er endnu en brik i et meget komplekst puslespil, som bygger på helt centrale, ældgamle, evolutionære processer. Men jo mere man forstår, jo bedre redskaber har vi til at behandle livstilssygdomme som diabetes fremover,” siger Kenneth Veland Halberg.

Studiet er netop udgivet i Nature Communications. Forskningen er finansieret af Villum Fonden og Danmarks Frie Forskningsfond.

 

 

Capa celler
De røde prikker er udskilt Capa-hormon i bananfluen. Den blå farve markere alle andre cellekerner, hvor DNA opbevares i fluens nervesystem. Foto: Kenneth Veland Halberg
De gule celler er de Capa-producerende celler, som forskerne slukkede for, hvorefter fluerne døde. Foto: Kenneth Veland Halberg

Kontakt

Kenneth Veland Halberg
Lektor
Biologisk Institut
Københavns Universitet
Mobil: +45 26 81 04 58
Mail: kahalberg@bio.ku.dk

Michael Skov Jensen
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE)
Københavns Universitet
Mobil: +45 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk

Læs også