11. oktober 2021

Robotter kan forbedre landbruget, men lovgivning står i vejen

Landbrug

Robotter i landbruget har potentiale til at løse manglen på arbejdskraft og øge den globale fødevaresikkerhed. Men lovgivningen på området er forældet og står i vejen for de nye teknologier, viser et studie fra bl.a. Københavns Universitet.

Robots
Flere lande i EU kører store forsøg med robotter i landbruget, men lovgivningen på området mangler. Foto: Getty

Robotter i landbruget kan arbejde alle døgnets timer og hjælpe landmanden med at producere fødevarer. Men lovgivningen på området halter bagefter og kan i værste fald bremse udviklingen af den nye teknologi, viser et studie fra bl.a. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

I dag findes der allerede eksempler på robotter og selvkørende enheder, som mekanisk kan fjerne eller sprøjte mod ukrudt eller høste forskellige afgrøder, og udviklingen af nye og bedre robotter er i fuld gang verden over, selvom det stadig kun er få systemer som er på markedet.

Men ifølge forskerne bag studiet er særligt de nuværende sikkerhedsregler for maskiner i landbruget problematiske for udbredelsen af robotteknologien. De kræver nemlig, som udgangspunkt, at selvkørende robotter overvåges på stedet af landmanden.

”Ligesom med traktorer og mejetærskere er der også betydelige stordriftsfordele ved at bruge robotter. Men sådan som reglerne er nu, vil det primært være på de helt store landbrug, at det vil kunne betale sig at indføre dem i de kommende år, da de ellers vil være for dyre at overvåge. For at de små og mellemstore landbrug skal få gavn af robotterne, skal landmanden kunne overvåge flere robotter fx fra sit kontor, mens han laver andre administrative ting,” siger lektor Søren Marcus Pedersen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der er en af medforfatterne på studiet.

Gør mindre skade

Indenfor EU er sikkerhedsreglerne bl.a. beskrevet i EU’s-Maskindirektiv. I andre dele af verden gælder tilsvarende regler, som hovedsageligt henvender sig til de maskiner, som vi i forvejen kender fra landbruget, såsom traktorer og mejetærskere. Maskiner som ikke er i stand til at udføre en opgave alene og derfor kræver, at et menneske sidder bag rattet.

Men for at få gang i udviklingen og udrulningen af robotterne er der brug for nye ensartede regler og standarder på tværs af kontinenter, som tager højde for nye arbejdsgange med autonome systemer.

”Da robotterne, i princippet, skal kunne køre dag og nat på minimal energi, er de ofte designet, så de er mindre og lettere og dermed kører langsommere end fx traktorerne. Derfor gør de også mindre skade, hvis der skulle ske en ulykke. Samtidig er de udstyret med sensorer og kameraer, som registrerer forhindringer på vejen og får dem til at stoppe, inden de kører ind noget og eventuelt sende en besked til driftslederen om, at noget er galt,” siger han.

Det er ifølge Søren Marcus Pedersen en af årsagerne til, at man godt kunne mindske kravene omkring overvågning, når det handler om at udnytte robotterne i landbruget.

Ødelægger ikke jorden og kan sikre arbejdskraft

På grund af deres lethed i forhold til traktoren er der også en anden fordel ved robotterne. Man undgår såkaldt traktose, hvor jorden på markerne tager skade af vægten fra de store maskiner.

”Det er et velkendt problem i landbruget, at det tunge maskineri presser jorden sammen og forhindrer planterødderne i at trænge ned i jorden, hvilket kan give dårligere udbytte, hvorimod robotter er langt mere skånsomme for jorden, ” forklarer Søren Marcus Pedersen og tilføjer:

"Med robotter vil der også være mulighed for at spare brændstof ved at undgå fx pløjning samt udførelse af mere præcise og lette arbejdsgange, hvor der undgås overlap ved forskellige markoperationer."

Derudover er der ifølge lektor Søren Marcus Pedersen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi også andre åbenlyse fordele ved robotterne, der gør det værd at opdatere lovgivningen som den er i dag.

”Det kan være et stort problem i mange lande at finde sæsonbetonet arbejdskraft nok i landbruget hvor folk ofte rejser langt for at finde arbejde, hvilket indirekte også har et klimamæssige fodaftryk forbundet med transporten. Et problem som COVID 19 har gjort endnu mere tydeligt - fremadrettet vil robotter kunne udgøre et supplement til den arbejdskraft for landmanden,” siger han.

Han tilføjer, at robotter desuden kan frigøre tid for den enkelte landmand, som denne normalt ville bruge på at styre en traktor eller andre maskiner, men som i stedet kan bruges på administration og køb og salg af varer.

Kontakt

Søren Marcus Pedersen
Lektor
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
Telefon: +45 35 33 68 82
Mail: Marcus@ifro.ku.dk

Michael Skov Jensen
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE)
Københavns Universitet
Mobil: +93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk

Læs også