25. maj 2021

Lyde fra flintesten afslører mulig stenalderboplads ved Svanemøllen Havn

Arkæologi

Forskere fra bl.a. Københavns Universitet har med en ny metode opfanget mystiske lyde i havet ved Svanemøllen Havn, der med stor sandsynlighed stammer fra flintesten fra en hidtil ukendt stenalderboplads. Lydsignaler kan fremover bruges til at kortlægge undersøiske bopladser i hele verden og bringe ny viden om fortidens mennesker, lyder det i nyt studie fra forskerne.

Foto med angivelse af området i Svanemøllen Havn, hvor stenalderbopladsen menes at være begravet
Foto af Svanemøllehavnen, hvor lydsignalerne, der menes at stamme fra en begravet stenalderboplads er markeret med gult. Grafik: Ole Grøn

Dybt under havets bund, ud fra Svanemøllen Havn i København, ligger en flere tusinde år gammel stenalderboplads sandsynligvis begravet.

Sådan lyder tesen i et nyt studie, udgivet i tidsskriftet Remote Sensing af blandt andre to danske forskere, der ved hjælp af en ny geofysisk metode har opfanget nogle lydsignaler, som stammer fra bearbejdede stykker af flintesten – et materiale, der er blevet anvendt flittigt til våben og redskaber af stenalderfolk for omkring 4.000 år siden.

”Flintesten, der er bearbejdet, dvs. hugget til, er næsten altid ensbetydende med, at der er en stenalderboplads i nærheden,” fortæller Lars Ole Boldreel, der er lektor på Geologisektionen ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og en af forskerne bag opdagelsen.

Sammen med kollegaen Ole Grøn, der er arkæolog og gæsteforsker på Københavns Universitet samt en gruppe af forskerkollegaer fra bl.a. Schweiz, Sverige og USA, har de to danske forskere testet teorien ved at lægge store mængder af både bearbejdet- og ubearbejdet flint ud i havet ved bl.a. Amager Strandpark.

”Vores seismiske måleinstrument gav kun signal i form af de specielle lydfænomener, når vi sejlede over den bearbejdede flint. Det gør os 90 procent sikre på, at der i Svanemøllen Havn ligger en stenalderboplads netop i dét område, hvor vi får signal. Dog mangler vi der den ”rygende pistol”, nemlig at finde stykker af bearbejdet flint, som vi kun kan få ved at tage boreprøver op. Så det håber vi meget på, kan lade sig gøre,” lyder det fra Lars Ole Boldreel.

Han uddyber, at kolleger i Florida har opfanget lignende lydsignaler, hvor dykkere har bekræftet, at der er tale om bearbejdet flintesten brugt til pilespidser og andre redskaber.

Her ses et foto af amerikanske dykkere, der har opfanget lignende lydsignaler og fundet stykker af bearbejdet flintesten fra en undersøisk stenalderboplads ved Clints Scallop Hole i Florida. Foto: Joy & Smith
Her ses et foto af amerikanske dykkere, der har opfanget lignende lydsignaler og har fundet stykker af bearbejdet flintesten fra en undersøisk stenalderboplads ved Clints Scallop Hole i Florida. Foto: Joy & Smith

Et stenalderfolk fra 6.000-9.000 år F.v.t.

Forskernes målinger af lydsignalet tyder på, at stenalderbopladsen strækker sig over et stort område på 80 gange 120 meter, cirka 7.5 til 9 meter under havoverfladen ud for Svanemøllen Havn.

Dybden på lydsignalerne, indikerer, at der er tale om et stenalderfolk fra Maglemosekulturen i Skandinavien, der levede mellem 6.000 til 9.000 år F.v.t., forklarer Ole Grøn.

”Det var en jægersamler-kultur, hvor folk levede en eller to familier samlet i hytter af bark. Man brugte redskaber som flint og kvarts til at lave spyd, knive og pilespidser af, så man kunne jage kronhjort, rådyr og urokse. Derudover fiskede man og spiste hasselnødder, frugter, bær og frø,” siger han og tilføjer:

”En udgravning af området ville kunne afsløre rester af bevarede knogler fra pattedyr og fisk og rester af økser, pile, buer, spyd og hyttegulv. Det ville give et nyt lag til den spændende historie om stenalderfolket”.

Ny metode kan afdække hul i vores viden om fortiden

Hidtil har marinearkæologer måtte bero sig på viden om geografi, landskabsformer og fund, opsamlet af dykkere, når de har skullet vurdere, hvorvidt der har været en undersøisk boplads på et givent område.

”Men de eksisterende metoder er både dyre, tidskrævende og ineffektive. Derfor er vores geofysiske metode et kærkomment alternativ, fordi vi med ganske få midler ser ud til at kunne lokalisere stenalderbopladser ud fra lydsignaler fra flint,” forklarer Ole Grøn. 

Cirka 1.000 undersøiske bopladser fra stenalderfolk i Danmark er blevet lokaliseret gennem historien, men det er sandsynligvis ”kun toppen af isbjerget,” mener Ole Grøn.

I Europa findes der gemte undervandsområder, der svarer til 40 procent af de nuværende landområder, og derfor mangler vi stadig en stor brik i puslespillet om at forstå vores forfædres historie og kultur, fremgår det af studiet.

”Derfor har vores metode et kæmpe potentiale til at kortlægge de gemte undersøiske bopladser rundt omkring i verden,” slutter Lars Ole Boldreel.

Grafik af undersøiske stenalderbopladser i det nordvestlige Europa, Ole Grøn
Grafik af undersøiske stenalderbopladser i det nordvestlige Europa, Ole Grøn.