Viden om fortiden kan bevare fremtidens biodiversitet

Man regner med at ca. 40 procent af alle økosystemer på landjorden i løbet af de seneste 21.000 år har oplevet temperaturforandringer, der i hastighed og omfang minder om fremtidens klimascenarier.

Et internationalt forskerhold ledet af forskere fra Københavns Universitet og University of Adelaide har ved hjælp af veldaterede klimakurver, dvs kurver over hvordan klimaet tidligere har udviklet sig samt fossiler, dna-analyser og avancerede modeller undersøgt en række af fortidens klimaforandringer og sammenlignet biodiversiten fra paleo-arkiver med den viden vi har om klimaet tilbage i tiden.

”Vi har været rundt i Arktis, Amazonas og New Zealand og undersøgt både hvordan klimaet har ændret sig og hvordan det har påvirket dyre-og plantelivet. Med nye og avancerede metoder som dna til kortlægning af biodiveristeten og præcise metoder til at datere klimaændringerne har vi udnyttet mulighederne for at finde præcise årsagssammenhænge. Klimaforandringer, der ligner de klimaforandringer vi forventer vil ramme os i de kommende årtier,” siger professor Dorthe Dahl- Jensen.

Ved at kortlægge udbredelsen af arter ved at samholde arkiver over fundne data ffossiler kan forskerne se, hvordan dyre- og plantearter og hele økosystemer har reageret på tidligere temperaturstigninger:

”Ved fortidens store klimaskift, som for eksempel opvarmningen fra istiden til vores nuværende mellemistid for 11-18.000 år siden blev det i de arktiske områder mere end 10 grader varmere. Det er en opvarming af samme størrelsesorden som FN forudser kommer til at ske i fremtiden, som det også fremgår i IPCC rapporternes prognoser, siger professor Dorthe Dahl- Jensen.

Forskerne kan se at nogle arter som for eksempel antiloper var i stand til at migere nordpå, mens for eksempel den arktiske ræv blev udryddet i mange områder i Rusland. Den viden kan bruges til at forudsige, hvordan planter og dyr vil reagere på kommende klimaforandringer. Under den sidste mellemistid, Eemtiden for 115-128.000 år siden var det også varmere særlig i de arktiske områder. I denne tidsperiode rykkede tundraen i central Sibirien 200 km mod Nord, og der var flodheste i England og kæmpe skildpadder i det midtvestlige USA.

Mere præcise prognoser bygget på fortiden

Den nye viden, som forskerne har kompileret kan bruges til at udvikle mere præcise prognoser for, hvilke dyre- og plantearter der er ved at blive udryddelsestruede og dermed være hurtigere til at gribe ind med internationale bevarelsesplaner. Det er også muligt at kortlægge økosystemer der er robuste og mindre følsomme over for klimaskift.

”Vi har fået adgang til helt ny viden om, hvordan økosystemer og dyr og planter har reageret på temperaturstigninger, der ligner dem, vi står med i dag, og det kan vi bruge til at være på forkant i forhold til at beskytte og bevare biodiversiteten. Det ruster os til at beskytte de arter der er tilbage,” siger lektor Anders Svensson på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.

”Hvis vi skal beskytte de arter og økosystemer som er tilbage, skal vi finde nye og mere effektive løsninger. Ved at sammenligne med tidligere klimaforandringer i Jordens historie har vi fået helt ny viden om, hvordan planter og dyr sandsynligvis kommer til at reagere på fremtidens klimaforandringer. Det kan hjælpe os til at skabe mere effektive bevarelsesplaner for arter og økosystemer rundt om i verden siger Damien Fordham, førsteforfatter fra University of Adelaide og Globe Institute ved Københavns Universitet.

Forskningen i fortiden viser at mange økosystemer kan tilpasse sig pludselige klimaskift også når migration ikke er en mulighed. Det er derfor vigtigt at skaffe mere viden og sørge for at der er en stærk dialog mellem planlæggerne af fremtidens økosystemer og den historiske viden. De historiske arkiver viser dog også, at andre faktorer, såsom menneskets påvirkning af Jordens overflade ved etablering af byer, udryddelse af skov, og ændringer af økosystemer, også har en meget stor påvirkning på udryddelsen af arter.

Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Forskningsartiklen illustrerer, hvordan tværfaglig forskning mellem klima- og biodiversitetsforskere og inddragelse af nye metoder, bedre datering og simuleringsmodeller kan bruges til at skabe viden der vil fremme vores evne til at skabe og bevare økosystemer.