26. november 2020

Satellitbilleder bekræfter: Klimaforandringerne rammer skævt

Klima

Forskere fra Københavns Universitet har ved hjælp af satellitbilleder fra de sidste årtier fulgt udviklingen af klodens vegetation i verdens tørreste områder og tendensen er foruroligende: Verdens ulande får for lidt vegetation ud af deres regnvand, mens udviklingen går i en positiv retning i de mere velstående lande. Fødevaremangel og flere klimaflygtninge kan være konsekvenserne i fremtiden.

Afrikansk hyrde med køer
Hurtigt voksende befolkninger og voksende kvæghold i Afrika betyder, at man i stigende grad er nødt til at drive rovdrift på skrøbelige økosystemers ressourcer. Foto: Getty

Over 40 procent af verdens økosystemer består af såkaldte tørområder, og dette tal forventes at stige markant i løbet af det 21. århundrede. Nogle af disse områder ligger i Afrika og Australien og kan eksempelvis være savanne eller ørken, hvor der ikke falder megen nedbør. Derfor er vegetationen og dyrelivet i områderne tilpasset til at kunne bruge den sparsomme vandressource, men er også ekstra sårbare over for klimaforandringer.

Ved hjælp af omfattende billedmateriale fra satellitter, der overvåger jorden hver eneste dag, har forskere fra Institut for Geovidenskab på Københavns Universitet undersøgt udviklingen i vegetationen i verdens tørområder og konklusionen er klar.

”Vi ser en klokkeklar tendens til, at tørområderne udvikler sig negativt i de økonomisk dårligst stillede lande, hvor vi kan konstatere, at der simpelthen vokser mindre vegetation per mængde regn. Det siger professor Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Ifølge forskerne kan der være flere forklaringer på, at klimaforandringerne og stigende globale temperaturer går hårdere ud over vegetationen i tørområderne i de fattigste lande. Nogle af de mest åbenlyse er hurtigt voksende befolkninger i fx Afrika, som betyder, at man i stigende grad er nødt til at inddrage arealer, der er dårligt egnede til landbrug og dermed giver dårlige afkast og voksende kvæghold, der har behov for mere græs, end der kan vokse i disse skrøbelige økosystemer.

Omvendt, ser vegetationen i de tørre områder i verdens rigere lande ud til at klare klimaændringerne bedre. Sandsynligvis som konsekvens af en intensivering og udvidelse af større landbrug, hvor flere økonomiske ressourcer giver mulighed for bl.a. kunstvanding og kunstgødning.

Værst i Asien og Afrika og bedst i Sydamerika og Australien

Forskerne har lavet analyser af 15 års satellitbilleder af vegetation og nedbør fra år 2000 til 2015. For at kunne sammenligne udviklingen i vegetationen i verdens forskellige kontinenters tørområder, har forskerne fjernet mængden af nedbør fra ligningen. Dvs., at de har lavet et regnestykke, som tager højde for, at nogle regioner har fået mere regn i de forgangne årtier, mens andre regioner har fået mindre.

Det giver et mere retvisende billede af økosystemets velbefindende, da det bliver lettere at identificere menneskets indflydelse: Altså om ressourceforbruget er i ligevægt eller om der drives rovdrift på økosystemets ressourcer med potentielt fatale konsekvenser, da en ligevægt bragt ud af balance kan være umulig at genetablere.   

”Her viser vores resultater, at tørområderne i særligt Afrika og Asien får mindre vegetation for det regnvand, der falder, mens mere grønt vokser frem i tørområderne i Sydamerika og Australien,” siger Christin Abel, postdoc fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der er hovedforfatter på studiet.

 

Områder med lilla nuancer beskriver områder hvor vegetationens vækst i forhold til regnmængder er for nedadgående, hvorimod grønne nuancer viser de landområder, hvor der er kommet mere vegetation end forventet. Hvide områder beskriver økosystemer hvor vegetationsvæksten er i ligevægt med den tilgængelige vandressource.

Fødevarekriser og flere klimaflygtninge

Tendensen for jordens fattigste områder ser kun ud til at blive værre i fremtiden på grund af klimaforandringerne. Her peger forudsigelserne i retning af, at tørområderne, som vi kender dem i dag, kommer til at udgøre en større andel af vores globale økosystemer. Det kan betyde, at flere mennesker vil stå uden mad, og derfor kan være nødt til at flytte sig til andre dele af verden.

”En konsekvens af, at vegetationen er for nedadgående i verdens fattige tørområder kan være flere klimaflygtninge fra de Afrikanske lande. De ting vi ser i studiet, peger i hvert fald ikke i retningen af, at problemet skulle blive mindre i fremtiden,” siger Rasmus Fensholt.

Forskerne har ved hjælp af satellitbilleder i en del år kunnet observere, at det overordnet set, faktisk ser ud til at være blevet mere grønt i verdens tørområder, men når forskerne kigger på, hvor meget vegetation tørområderne i ulandene får ud af deres regnvand, ser billedet anderledes ud.

”Vi har i en del år været glade for at se, at vegetationen har været opadgående i tørområderne, men, hvis vi går et spadestik dybere og ser på hvor godt nedbøren bliver omsat til vegetation, så ser klimaforandringerne ud til at ramme skævt, og det er bekymrende,” siger Rasmus Fensholt.

Forskningen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Sustainability

Emner