Rapport: Set i bakspejlet har afbrænding af træ på varmeværker givet klimabesparelser
En ny rapport fra Københavns Universitet viser, at afbrændingen af træ er markant mere klimavenlig end kul og lidt mere klimavenlig end naturgas i det lange løb. Forskerne har for første gang sat tal på, hvad 10 danske kraftvarmeværkers omstilling fra kul eller naturgas til biomasse har betydet for deres udledning af drivhusgasser.
Danske varmeværkers omstilling til træbiomasse (træflis og træpiller) har været gavnlig for klimaet og det mest klimavenlige valg sammenlignet med kul og naturgas. Det konkluderer en ny rapport fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Det er første gang, at forskere retrospektivt undersøger, hvad omstillingen til træbiomasse har betydet for 10 danske kraftvarmeværkers udledning af drivhusgasser, og dermed hvilken klimapåvirkning det har haft at droppe enten kullene eller naturgassen til fordel for træbiomasse.
Det har de bl.a. gjort ved at beregne den såkaldte kulstof-tilbagebetalingstid for hvert værk, dvs. hvor længe der går, før omstillingen til træbiomasse har givet en positiv effekt på klimaet.
"Her viser vores resultater, at omstillingen fra kul til træbiomasse har haft en positiv effekt på CO2-udledningerne efter gennemsnitligt seks år. Når det gælder omstillingen fra naturgas har det i de fleste tilfælde taget mellem 9 og 22 år, og i et enkelt tilfælde 37 år, før det gav en reduceret CO2-udledning," siger lektor Niclas Scott Bentsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, som er en af forfatterne til rapporten.
Reduktion i CO2-udledninger
Forskerne har også kigget på de samlede CO2-udledninger for de tre energikilder set over en 30-årig periode, som er den forventede levetid for et kraftvarmeværk.
Omstilling fra kul til biomasse gav en reduktion i CO2-udledninger på mellem 15 og 71 procent, mens omstillingen fra naturgas reducerede udledningerne mellem -4 og 19 procent.
At udledningen i et enkelt tilfælde var -4 procent efter 30 år, som følge af omlægningen, skyldes blandt andet, at dette værk havde markante ændringer i dets produktportefølje.
"Når der er så store udsving i tallene, skyldes det, at tilbagebetalingstiden og størrelsen af de sparede CO2-udledninger påvirkes betydeligt af typen af brændsel, hvor det hentes og af eventuelle alternative anvendelsesmuligheder af træet," siger lektor Niclas Scott Bentsen
Resttræ er bedst for klimaet
De 10 danske kraftvarmeværker hentede 32 procent af deres træbiomasse fra danske skove, mens 41 procent kom fra de baltiske lande, syv procent fra Rusland og Hviderusland og syv procent fra USA. Og hvilken type træbiomasse, der bruges og hvor langt det transporteres, betyder noget for CO2-regnskabet ifølge Niclas Scott Bentsen.
"For det typiske værk, der før brugte kul, men nu henter alt sit træ i Danmark og alene bruger resttræ, der ikke kan anvendes til andre produkter i fx byggeriet, var tilbagebetalingstiden omkring ét år og den 30 årige besparelse helt op til 60%," forklarer Niclas Scott Bentsen.
Træ har et stort potentiale til at fortrænge CO2-dyre produkter, som fx stål og beton i byggeriet og er derfor et vigtigt element i den grønne omstilling.
"Vores studie viser, at i det omfang man kan udnyttetræet bedre til fx byggeri eller en anden form for produktion, hvor træet får en lang levetid og på den måde binder CO2, vil det være bedre for klimaet, fremfor at bruge det som brændsel," siger Niclas Scott Bentsen.
Emner
Relaterede nyheder
Kontakt
Niclas Scott Bentsen
Lektor
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
Mobil: +45 20 20 63 18
Mail: nb@ign.ku.dk
Michael Skov Jensen
Pressemedarbejder
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: +45 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk
Fakta
- Metoden anvendt i studiet omfatter en analyse af tidsserier fra de enkelte værker der omfatter tiden før og efter konverteringen fra fossile energikilder til træbiomasse. I analysen indgik blandt andet specifik viden om typen af brændsel, der blev anvendt, hvor brændslet kom fra og hvilke alternative anvendelser træet kunne have.
- I Danmark er energiforsyningen ansvarlig for en stor del af drivhusgasudledningen. I 2018 skyldes mere end 20 procent af drivhusgasudledningerne produktion af varme og elektricitet (9,4 ud af 48 millioner tons CO2).
- Af det samlede energiforbrug i Danmark kommer 16 procent af energien fra afbrænding af træbiomasse. Til sammenligning kommer 7 procent af energiforbruget fra vindmøller.
- For at reducere kulstoftilbagebetalingstiden og udledningen af CO2 til atmosfæren bør forsyningsselskaberne fokusere på at anvende restbiomasse (grene og toppe fra hugst i skoven eller rester fra træindustrien, der ikke har andre anvendelser, red.), biomasse fra produktive skove, samt at reducere lange transporter.
- Projektet er finansieret af Dansk Energi og Dansk Fjernvarme. Projektet blev fulgt af en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, Concito og Energistyrelsen. Rapporten er fagfællebedømt af internationalt anerkendte forskere.