2. marts 2020

Kvanteteknologi i fibernettet skal sikre os mod hackere

Kvantefysik

Det første mål er at fragte lyspartikler med kvanteinformation via et 10 kilometer langt fibernet mellem Niels Bohr-Institutet og DTU i et nyt forskningsprojekt, der skal omsætte 15 års kvanteforskning fra Københavns Universitet til kommercielle produkter til ubrydelig kryptering af information og byggesten til fremtidens kvantecomputer. Forskningen finansieres med godt 18 millioner kroner fra Innovationsfonden.

Mand med briller kigger på computerskærm
"Fordelene for samfundet er mange på sigt. Et eksempel kan være, hvordan lægen og patienten kan udveksle oplysninger på en sikker måde, men også i større skala, hvor kritisk information skal sikres i fx banksektoren eller Forsvaret," siger professor Peter Lodahl.

Cyberangreb er blandt de største trusler mod Danmark. Men forestil dig en verden, hvor alle vores digitale informationer var omgivet af en ubrydelig kryptering. Nu skal en ny bevilling fra Innovationsfonden bane vejen for nye produkter, der kan beskytte vores informationer mod hackere.

Forskere fra Niels Bohr-Institutet skal således de næste fire år stå i spidsen for et projekt, der skal vise at 15 års kvanteforskning i laboratoriet kan fungere i virkeligheden. Blandt andet ved at koble kvanteteknologien på det fibernet, som allerede i dag forsyner os med internet.

"Det første store mål er at bygge en ultimativ sikker kommunikationslinje mellem Niels Bohr-bygningen i København og DTU i Lyngby, ved at bruge det eksisterende fibernet som motorvej til vores lyspartikler med krypteret kvanteinformation," siger adjunkt Leonardo Midolo.

’Plug and play’ til fibernettet
På sigt skal kvantekommunikationen udnyttes overalt i samfundet. Sammen med flere virksomheder i projektet, skal forskerne bygge kvante komponenter, som kan tages i brug ude i virkeligheden.

Men teknologien skal først være robust og i en form, der kan sælges og ’pakkes’ i moduler, som helt lavpraktisk kan sættes til det eksisterende fibernet, som i dag dækker store dele af Danmark.

"Fordelen med vores teknologi med fotoner (lyspartikler, red.) er, at den er ultimativ sikker. Det er et ubrydeligt link. Fordelene for samfundet er mange på sigt. Et eksempel kan være, hvordan lægen og patienten kan udveksle oplysninger på en sikker måde, men også i større skala, hvor kritisk information skal sikres i fx banksektoren eller Forsvaret," siger professor Peter Lodahl.

Et dansk kvante-dream team
Sammen med bl.a. USA og Kina er Danmark førende i verden, når det handler om at udnytte kvantefysikkens muligheder. Men skal Danmark holde sig med i kvantekapløbet er det afgørende med samarbejder institutioner og virksomheder i mellem.

"Vi har kæmpe ambitioner inden for kvanteteknologi og store muligheder for at realisere de ambitioner her i Danmark. Men det kræver, at vi kan forene og udnytte vores evner. Vi har i dette projekt samlet et fremragende hold af forskere og industrifolk med komplementære kompetencer," siger Peter Lodahl.

Med i projektet er virksomheder Sparrow Quantum, SiPhotonIC, nanoPHAB, Swabian Instruments og universiteterne Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aarhus Universitet og Københavns Universitet, Niels Bohr-Institutet.

Fakta

  • Projektet hedder FIRE-Q (Field-ready single-photon quantum technology). Det totale budget for FIRE-Q er 27 millioner kroner hvoraf 17.8 millioner investeres af Innovationsfonden.

Emner