27. februar 2019

Undersøgelse: Tørken svækkede de voksne træer og tog livet af de små

Natur

I sidste års tørke døde op mod 100 procent af de nyplantede træer i Danmarks skove. Samtidig blev en stor del af de voksne træer svækkede. Derfor kan endnu et tørt og varmt sommerhalvår i 2019 få alvorlige følger for træerne. Det er nogle af konklusionerne i en undersøgelse af tørkens konsekvenser for Danmarks træer, som forskere fra Københavns Universitet og DTU har lavet.

Bøgetræerne i KU's forsøgsskov i Bregentved stod i slutningen af september 2018 med misfarvede blade og tynde toppe som følge af den langvarige tørke. Foto: Bruno Bilde Jørgensen.


Hvis endnu en ekstremt tør og varm sommer rammer Danmark i år, kan situationen forværres for træer i skovene og byerne. I et netop offentliggjort notat fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet gennemgås omfanget af tørken i 2018 og dens konsekvenser for de danske skove.

”Det centrale er, at træer med små rodsystemer blev kraftigt påvirket af sidste års tørke. Det er fx bytræer med dårlig plads til rødderne og nyplantede træer. Men også bøg og rødgran er sårbare og vil få problemer i en ny tørke,” siger seniorrådgiver Iben M. Thomsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Værst ramte tørken de nyplantede træer fra foråret 2018, som i hele landet har haft en ”dramatisk planteafgang”. I de private skove, som udgør 74 procent af skovene i Danmark, er der observeret en dødelighed hos de nyplantede træer på helt op til 100 procent, mens man i de offentlige skove melder om op til 30 procents dødelighed – enkelte steder højere. Fx i Søhøjlandet ved Silkeborg, hvor 50 procent af nyplantningerne døde i tørken. Hos Brancheforeningen Danske Juletræers medlemmer er gennemsnitligt 36 procent af de nyplantede juletræer fra foråret 2018 bukket under.

25 procent af skovene har dårligere odds i ny tørke
Får vi et tørt forår og en varm og tør sommer igen i år, bliver oddsene for træerne kun ringere. Det er særligt bøg og rødgran, der er mest følsomme over for vandmangel. Tilsammen udgør de to træer mere end en fjerdedel af skovarealet i Danmark, som dækker 625.600 hektar – eller 14,5 procent af Danmarks samlede areal.

”Erfaringen fra en række tørre somre midt i 1970’erne og i starten af 1990’erne viser, at gentagne tørkeår stresser skovene, især bøg og rødgran,” siger Iben M. Thomsen.

Vandet spiller selvsagt en central rolle for træerne, som først nu oplever, at jordens vandindhold langsomt er på vej tilbage mod et normalt niveau efter sidste års tørke, og det kan blive et problem, hvis vi går endnu et varmt og tørt sommerhalvår i møde.

”Sidste år blev vi delvist reddet af et vådt efterår i 2017, som gav store vandreserver i skovene, men i år er udgangspunktet ikke lige så gunstigt som sidste år,” siger Iben M. Thomsen og tilføjer:

”På den anden side var der også træer, hvis rødder druknede i 2017. Det største problem for skovene er i virkeligheden de ekstreme skift i vejrforhold, som kan være en afledt effekt af klimaforandringer.”

Laveste CO2-optag i 23 år
Forskernes målinger for, hvor meget træerne er vokset i 2018 indikerer meget lille til slet ingen tilvækst. For eksempel har DTU målt, hvor meget kuldioxid træerne har optaget i Lille Bøgeskov ved Sorø. Under fotosyntesen optager træerne CO2, som er nødvendig for at træerne kan vokse.

Her blev der ved de indledende analyser fundet et markant lavere CO2-optag i juli og august 2018 sammenlignet med data fra de sidste 23 år fra samme skov.

”Det stemmer godt overens med vores øvrige overvågning af skovene, hvor vi efter sommerferien så tegn på, at bøgetræerne var stressede af tørken i form af tyndere kroner. De tørkeramte rødgraner begyndte også at smide nåle, og det fortsætter typisk hele efteråret og vinteren. Så den fulde effekten af tørken vil først blive synlig i 2019, og det samme gælder følgeskader i form af fx insektangreb,” siger Iben M. Thomsen.