5. september 2019

Efter otte års klimaforsøg: Dansk hede øger sit CO2-optag når koncentrationen i atmosfæren stiger

Klima

Forskere fra Københavns Universitet, DTU og Aarhus Universitet har i et unikt forsøg simuleret fremtidens klimaforandringer på en hede i Jægerspris. Heden blev udsat for både øgede mængder CO2, højere temperaturer og mindre nedbør. Og uanset klimaforandringer optog planterne mere CO2 som med tiden endte lagret som kulstof i jorden.

Hver gang vi udleder CO2 til atmosfæren, hjælper naturen os med at optage en stor del af den igen. Landplanterne optager faktisk ca. en tredjedel af al den CO2, som mennesket udleder. Men det store spørgsmål er, om naturen også i fremtiden vil blive ved med at hjælpe os, i takt med at CO2-koncentrationen i atmosfæren stiger, og klimaet ændrer sig. Det har forskere fra Københavns Universitet, DTU og Aarhus Universitet undersøgt i et otteårigt forsøg, hvor de har udsat et stykke hede i Jægerspris for et klima, som prognoserne siger, at Danmark kan have i år 2075: Et klima med mere CO2 i luften, højere temperaturer og mindre regn.   

”Vi kan konkludere, at dette økosystem har vist en markant evne til at optage mere CO2 fra atmosfæren, når koncentrationen stiger og putte det ned i jorden. Og i de otte år forsøget har kørt, har vi ikke observeret tegn på, at planternes meroptag af CO2 er ved at blive mættet,” siger lektor Klaus Steenberg Larsen.

På en hede i Jægerspris har forskere fra Københavns Universitet simuleret klimaet i Danmark i år 2075.

Binder mere CO2 under fremtidige klimaforhold end i dag

Via et rørsystem har forskerne løbende blæst CO2 ind over 48 forsøgsfelter bestående af hedejord på ni kvadratmeter hver. Samtidig har varmegardiner, som blev lagt ud over felterne, simuleret øgede temperaturer, og regnvandsgardiner har fjernet ca. 10 procent af nedbøren i vækstsæsonen for at efterligne fremtidens klima.

Og forskernes resultater viser, at planterne optager mere CO2, også når de udsættes for fremtidens klimaforhold. Det ekstra optag af CO2 har planterne primært brugt til at vokse under jorden og udvikle et større rodnet, sandsynligvis for at sikre sig bedre adgang til vand eller næringsstoffer.

”Ligesom med planters grene og blade, så dør en del af planternes rødder også med tiden. Noget bliver omsat af jordbundens mikroorganismer, men en del er sværere at nedbryde og ender som lagret kulstof i jorden. På den måde bindes en del af den optagne CO2 i jorden fremfor at blive sendt tilbage til atmosfæren,” forklarer Klaus Steenberg Larsen.

Dansk hede er ikke repræsentativ for verden

Meget få felteksperimenter på verdensplan har kombineret tørke, temperaturstigninger og øget CO2-udledning, hvilket er en stor fejl, mener Klaus Steenberg Larsen.

”Heden her er ikke særlig repræsentativ for hele verdens natur. Derfor er der selvfølgelig behov for at undersøge naturens reaktion på klimaforandringerne i så mange økosystemer som muligt fx skove, vådområder, landbrug osv. Vi burde alle sammen lave mange flere forsøg med CO2, tørke og temperaturstigninger rundt omkring i verden, fordi vi simpelthen ved for lidt om hvad der sker, når vi kombinerer forøget CO2 med de medfølgende klimaforandringer,” siger han og tilføjer:

”Men det ændrer ikke på, at CO2-koncentrationen i atmosfæren fortsat stiger, og der er stadig brug for, at hele verden begrænser udledningen af CO2, hvis vi skal undgå store klimaforandringer.”

Læs forskningsartiklen som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Global Change Biology