Danske forskere afslører hvordan giftige mandler blev spiselige
Efter mere end 12 års arbejde, kan forskere på Københavns Universitet nu afsløre, at det kun er en enkelt lille ændring i et gen, der afgør, om mandler er giftige eller spiselige. Resultatet publiceres i et af verdens mest anerkendte tidsskifter SCIENCE og viser vej til forbedrede og mere klimasikre dyrkningsmetoder for den populære spise - samt ny viden om vores forfædre.
Vi kan takke fortidsmennesket for, at vi i dag kan spise søde, sunde mandler uden risiko for liv og helbred. Uden deres opdagelse og udvælgelse af mandeltræer med de søde mandler, ville nutidens mandler stadig være bitre og en meget farlig spise.
Det viser sig nu, at det er en ganske lille, men helt afgørende forskel i mandlernes dna, som har gjort den giftige mandel spiselig. Den lille forskel opdagede fortidsmennesket betydningen af for mere end 10.000 år siden. I dag er produktionen af søde mandler en global kæmpeindustri med Californien, Australien og landene omkring middelhavet som de vigtigste dyrkningssteder.
Den afgørende forskel
Hvad der afgør om et mandeltræ bærer søde eller bitre og giftige mandler har danske forskere med professor Birger Lindberg Møller og lektor Raquel Sanchez Perez i spidsen, jagtet i mere end 12 år. De kan nu afsløre, at det er en ganske lille ændring i et enkelt gen, der afgør om et mandeltræ giver bitre og giftige eller søde og spiselige mandler. Genet har mistet sin funktion gennem naturlig mutation i de søde varianter og de enzymer, som producerer det bitre, giftige stof, bliver derfor ikke dannet – og derfor bliver mandlen sød.
Det har været et kæmpearbejde for forskerne at kortlægge alle mandlens ca. 28.000 arveanlæg (gener) og bestemme deres placering på dens otte kromosomer. Men nu er målet nået.
Store miljøgevinster til fremtidens mandelplantager

De nye forskningsresultater bringer store miljøgevinster for både mennesker og natur; ikke mindst fordi man nu vil kunne sænke det enorme vandforbrug i mandellundene, til gavn for både mennesker og natur. Med kendskab til den afgørende mutation, vil man allerede, når en mandel spirer, kunne afgøre om den bliver til et mandeltræ med søde eller bitre mandler. Det kan i dag først afgøres efter tre-fire år, hvor træet sætter blomster og frugter første gang. På den måde kan mandelavleren undgå at udplante træer, der efter nogle år skal fjernes igen.
Ligeledes vil forskernes resultater kunne bidrage til udvikling af mere robuste mandeltræer. Verdens mandelhøst er udfordret af klimaforandringerne, der giver længere tørkeperioder og sen forårsfrost. Begge dele sænker høstudbyttet væsentligt og derfor er udvikling af mere tørketolerante sorter med senere blomstringstid afgørende.
Mandel og mennesker – kulturhistorien skrevet i mandler
Mandlernes historie er indskrevet i både egyptiske hieroglyffer og romerske skrifter, der vidner om stort kendskab til betydningen af at undgå den bitre mandels yderst potente gift. Mennesker og mandler blev dog allerede knyttet sammen for mere end 10.000 år siden. Her mener man, at vores forfædre begyndte at dyrke mandeltræer med søde mandler. Det præcise tidspunkt og området, hvor det først skete, er dog omdiskuteret. Med de nye resultater er det nu muligt ved kortlægge generne fra mandler fundet ved arkæologiske udgravninger og på den måde afdække, hvordan den oprindelige fremavl er foregået samt hvorledes mandlen er knyttet sammen med folkevandringer gennem bl.a. Middelhavsområdet og Asien.
Kontakt
Professor Birger Lindberg Møller, Plantebiokemi, Københavns Universitet: Tlf. 20433411, e-mail: blm@plen.ku.dk
Lektor Raquel Sánchez Pérez, tlf. +34 968396200, ext. 6116; e-mail: rsanchez@cebas.csic.es, nu ved Department of Plant Breeding ved CEBAS-CSIC i Spanien.
Nanna Heinz, koordinator, Plantebiokemi, Københavns Universitet: Tlf. 50831884, e-mail heinz@plen.ku.dk
Funding
The discovery would not have been possible without the kind funding from VILLUM Foundation and the Spanish Research Council. Particularly, the funding for VILLUM Research Center for Plant Plasticity and Pro-Active Plants has supported this work.
International Coverage
Weekendavisen: Kemisk krigsførelse
Politiken: Mysteriet er løst: Derfor dør man ikke af en håndfuld mandler i dag
BBC Science in Action, podcast start 7,40 min
Scientific American: The Bitter Truth: Scientists Sequence the Almond Genome
Videnskab.dk: Fra gift til guf: Mandlens udvikling er blevet kortlagt
The Science Breaker: How almonds became sweet
NPR: How Almonds Went From Deadly To Delicious
CSIC: Descubren cómo la almendra pasó de ser tóxica y amarga a dulce y comestible
CSIC FILM
Eurekalert: Almond genome reveals how edible, sweet almonds arose
Den søde undtagelse
Mandelkernen er verdens mest spise træ-nød. Mandel, kirsebær, ferskener, abrikos og æbler tilhører alle samme plantefamilie. I alle disse kulturplanter undtaget lige mandlen, er det frugtkødet og ikke kernerne f.eks. i et æble eller stenen i kirsebærret, abrikosen eller ferskenen, som vi spiser. Det er der en god grund til, for i alle tilfælde er kernerne eller stenene, der sidder i midten af disse frugter, giftige. Den søde mandel, som vi høster fra de mandeltræer, vi i dag dyrker, er således undtagelsen.
Mandlers gift kan dræbe
Bitre mandler indeholder stoffet amygdalin, som giver den bitre smag og gør bittermandler giftige. Det skyldes, at amygdalin frigør det giftige stof cyanid, når man spiser dem. Hvor mange mandler man kan spise før det bliver farligt afhænger af, hvor tolerant man er overfor netop cyanid. Et sted mellem 10 og 40 mandler kan være dødeligt for et menneske på 60 kg.