Danske forskere afslører hvordan giftige mandler blev spiselige

Vi kan takke fortidsmennesket for, at vi i dag kan spise søde, sunde mandler uden risiko for liv og helbred. Uden deres opdagelse og udvælgelse af mandeltræer med de søde mandler, ville nutidens mandler stadig være bitre og en meget farlig spise.

Det viser sig nu, at det er en ganske lille, men helt afgørende forskel i mandlernes dna, som har gjort den giftige mandel spiselig. Den lille forskel opdagede fortidsmennesket betydningen af for mere end 10.000 år siden. I dag er produktionen af søde mandler en global kæmpeindustri med Californien, Australien og landene omkring middelhavet som de vigtigste dyrkningssteder.

Den afgørende forskel

Hvad der afgør om et mandeltræ bærer søde eller bitre og giftige mandler har danske forskere med professor Birger Lindberg Møller og lektor Raquel Sanchez Perez i spidsen, jagtet i mere end 12 år. De kan nu afsløre, at det er en ganske lille ændring i et enkelt gen, der afgør om et mandeltræ giver bitre og giftige eller søde og spiselige mandler. Genet har mistet sin funktion gennem naturlig mutation i de søde varianter og de enzymer, som producerer det bitre, giftige stof, bliver derfor ikke dannet – og derfor bliver mandlen sød.

Det har været et kæmpearbejde for forskerne at kortlægge alle mandlens ca. 28.000 arveanlæg (gener) og bestemme deres placering på dens otte kromosomer. Men nu er målet nået.

Store miljøgevinster til fremtidens mandelplantager

De nye forskningsresultater bringer store miljøgevinster for både mennesker og natur; ikke mindst fordi man nu vil kunne sænke det enorme vandforbrug i mandellundene, til gavn for både mennesker og natur. Med kendskab til den afgørende mutation, vil man allerede, når en mandel spirer, kunne afgøre om den bliver til et mandeltræ med søde eller bitre mandler. Det kan i dag først afgøres efter tre-fire år, hvor træet sætter blomster og frugter første gang. På den måde kan mandelavleren undgå at udplante træer, der efter nogle år skal fjernes igen.

Ligeledes vil forskernes resultater kunne bidrage til udvikling af mere robuste mandeltræer. Verdens mandelhøst er udfordret af klimaforandringerne, der giver længere tørkeperioder og sen forårsfrost. Begge dele sænker høstudbyttet væsentligt og derfor er udvikling af mere tørketolerante sorter med senere blomstringstid afgørende.

Mandel og mennesker – kulturhistorien skrevet i mandler

Mandlernes historie er indskrevet i både egyptiske hieroglyffer og romerske skrifter, der vidner om stort kendskab til betydningen af at undgå den bitre mandels yderst potente gift. Mennesker og mandler blev dog allerede knyttet sammen for mere end 10.000 år siden. Her mener man, at vores forfædre begyndte at dyrke mandeltræer med søde mandler. Det præcise tidspunkt og området, hvor det først skete, er dog omdiskuteret. Med de nye resultater er det nu muligt ved kortlægge generne fra mandler fundet ved arkæologiske udgravninger og på den måde afdække, hvordan den oprindelige fremavl er foregået samt hvorledes mandlen er knyttet sammen med folkevandringer gennem bl.a. Middelhavsområdet og Asien.

SCIENCE article:
R. Sánchez-Pérez, S. Pavan, R. Mazzeo, C. Moldovan, R. Aiese Cigliano, J. Del Cueto, F. Ricciardi, C. Lotti, L. Ricciardi, F. Dicenta, R. L. López-Marqués, B. Lindberg Møller: Mutation of a bHLH transcription factor allowed almond domestication, Science  14 Jun 2019: Vol. 364, Issue 6445, pp. 1095-1098 DOI: 10.1126/science.aav8197