Niels Bohr Bygningen

De fysiske, kemiske og naturfagsdidaktiske fag på Københavns Universitet får med nybyggeriet Niels Bohr Bygningen helt nye rammer for forskning, formidling og uddannelse.

Nybyggeriet er for hele Danmark en fremtidssikret investering i viden til gavn for vores konkurrenceevne, økonomiske vækst og samfundets udvikling.

 

Det er Vejdirektoratet, der har ansvaret for byggeriet.

Med nybyggeriet Niels Bohr Bygningen får de fysiske, kemiske, naturfagsdidaktiske discipliner på KU nu helt nye rammer for forskning, formidling og uddannelse. 

De nye bygninger kommer til at huse: 

  • 3.-4.000 studerende
  • 800 undervisningsaktive forskere
  • 260 ph.d.-studerende
  • 200 tekniske og administrative medarbejdere

Byggeriet er et led i regeringens investeringsplan for modernisering af universiteternes laboratorier. Udover at føre standarden for laboratorierne op til vor tid, er nybyggeriet også en del af modsvaret på de krav, som fremtidens uddannelses- og forskningsmiljø stiller til rammerne - krav der blandt andet skyldes, at de store videnskabelige nybrud fremover ofte vil ske på tværs af fag.

  • Byggeriet fører rammerne for forskning og uddannelse op til vor tid
  • Nybyggeriet samler fagmiljøerne og skaber en frugtbar grobund for de videnskabelige gennembrud, som fremover i langt højere grad end tidligere vil basere sig på tværfagligt samarbejde.
  • Byggeriet bliver første hjørnesten i udbygningen af KU's aktiviteter på den anden side af Jagtvej.
  • Byggeriet skal skabe sammenhæng og forbindelse mellem byen og universitetet.

Byggeriet opføres på hver sin side af Jagtvej, dels i Universitetsparken og dels i et erhvervsområde på den anden side af vejen. Byggeriet bliver første hjørnesten i den udbygning af KU's aktiviteter, som sandsynligvis skal finde sted på Nørre Campus i de kommende år. 

Niels Bohr Bygningen bliver en integreret del af Nørre Campus og Universitetsparken, og det er derfor naturligt, at studerende og ansatte også har deres daglige gang i andre bygninger i området.

Nøgletal

  • Maksimalt bruttoareal 45.000 m2 incl. kælder
  • Forventet nettoareal 30.778 m2

Funktionerne i Niels Borh Bygningen skal fordeles mellem to bygningsafsnit.

Bygningen skal planlægges således, at den med hensyn til brug og drift er hensigtsmæssigt indrettet for en belastning fra ca. 3.000 samtidige brugere fordelt på følgende brugergrupper: 

  • 1000 - 1900 Bachelor- og kandidatstuderende uden fast arbejdsplads (60 % fremmøde)
  • 400 Kandidatstuderende med fast arbejdsplads
  • 250 - 300 Ph.d.-studerende med fast arbejdsplads
  • 350 - 400 Professorer, lektorer, adjunkter og Post doc.
  • 200 Teknisk Administrativt Personale
  • 60 Gæsteforskere

Hvordan skal de to bygningsafsnit forbindes?

For at muliggøre et tæt samarbejde på tværs af hele Niels Bohr Bygningen har man ønsket en forbindelse mellem de to bygningsafsnit. Forbindelsen udføres som en broforbindelse - "skywalk" - over Jagtvej. Den skal indgå i en overbevisende formgivningsmæssig sammenhæng med det øvrige bygningskompleks og fremstå som en berigende kraft for området.

Broforbindelsen skal bestå af en lukket, intern broforbindelse mellem de to bygningsafsnit.

Samtidig forbindes de to bygningsafsnit og de to byområder ved etablering af en tunnelforbindelse under Jagtvej, så der skabes en sammenhæng mellem de to områder og for at fremtidssikre bebyggelsen i forhold til et stisystem i kvarteret.

Oversigtstegning

Skygge

Byggeriets højde bliver ca. 24 meter, og bygningen vil blive indpasset til de omkringliggende institutioner. Der forventes begrænset skyggevirkning på gade og andre bygninger.

Vind

Bygningens højde forventes ikke at fremme væsentlige vindgener. Den udvalgte rådgiver vil under udarbejdelsen af projektet være opmærksom på eventuelle lokaleområde omkring bygningen, hvor der kunne opstå vindgener, og hvordan det kan afhjælpes.

Trafik

For ikke at øge trafikmængden i et i forvejen trafikeret område har projektet fokus på at styrke cyklismen og den kollektive trafik. Der vil derfor blive etableret ca. 2.000 nye parkeringspladser til cykler i nærheden af indgangene og nedlagt parkeringspladser. 

Sammen med det nybyggeri, der i de kommende tiår finder sted i området på blandt andet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Panum Nybyggeri) og Rigshospitalet, vil Niels Bohr Bygningen være med til at udvikle bydelen og skabe vækst.

Som byggeri er visionen, at Niels Bohr Bygningen skal signalere åbenhed og synlighed og være med til at invitere det omgivende samfund indenfor. Grundtanken er, at NBB i sit udtryk skal være et vartegn for naturvidenskabelige forskning og uddannelse for Københavns Universitet såvel som for byen København. Bygningen skal repræsentere en naturvidenskabelig fortælling og symbolik for også på den måde at åbne sig overfor byen og byens borgere.

Niels Bohr Bygningen vil også både være en afslutning på bebyggelsen i Universitetsparken - og starten på udvidelsen af Nørre Campus vest for Jagtvej. Derfor skal Niels Bohr Bygningen ses i tæt sammenhæng med den udviklingsplan, der i øjeblikket arbejdes på at få inspiration til med idékonkurrencen for Videnbydelsprojektet. Videnbydelprojektet skal styrke samspillet mellem by, universitet og erhverv i hovedstadens nordlige del mellem Skt. Hans Torv, Vibenhus Runddel, Haraldsgade-kvarteret og Fælledparken.

 

 

 

Niels Bohr Bygningen
Illustration af Niels Bohr Bygningen. Rambøll, Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Christensen & Co Arkitekter og GHB Landskabsarkitekter

Om Niels Bohr Bygningen

Som et led i regeringens investeringsplan for modernisering af universiteternes laboratorier, opføres et nyt laboratorie- og undervisningsbyggeri til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Nybyggeriet bliver en del af Vidensbydel Nørre Campus, og kommer til at bestå af to bygninger – én på hver side af Jagtvej.

Niels Bohr Bygningen
Illustration af Niels Bohr Bygningen. Rambøll, Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Christensen & Co Arkitekter og GHB Landskabsarkitekter

Baggrund for byggeriet

Med nybyggeriet Niels Bohr Bygningen (NBB) får de fysiske, kemiske og naturfags didaktiske discipliner på Københavns Universitet nu helt nye rammer for forskning, formidling og uddannelse. Byggeriet er et led i regeringens investeringsplan for modernisering af universiteternes laboratorier.

Udover at føre standarden for laboratorierne op til vor tid, så er nybyggeriet også en del af svaret på de krav, som fremtidens uddannelses- og forskningsmiljø stiller til rammerne - krav, der blandt andet skyldes, at de store videnskabelige nybrud fremover ofte vil ske på tværs af fag. Det er kernen i nutidens forsknings- og innovationsudfordring, og det har stor betydning for, hvordan bygningen skal indrettes.

Et fleksibelt forskningsmiljø

Før tænkte vi fagområderne i adskilte siloer. Fra første til sidste mursten vil NBB gøre op med fortidens traditionelle strukturtænkning. Nu bygger vi et hus, der løbende og fleksibelt skal tilpasses forskningsprojekterne frem for forskningsinstitutionen.

Da forskningsprojekterne typisk løber over en fem- til tiårig periode, betyder det, at forskerne for en periode samles om løsningen af en fælles problemkreds. Herefter vil nye projekter og problemstillinger trænge sig på - og kræve, at atter nye forskergrupper fra forskellige fag samles om de svar på naturens gåder, som vi endnu ikke kender.

Bedre rammer for uddannelse

Rammerne for uddannelse vil blive de bedst tænkelige for universitetets studerende. Med den seneste viden inden for it-teknologi og didaktik vil vi løfte de uddannelsesmæssige rammer op på højeste internationale niveau.

De nye rammer vil være et springbræt til ny erkendelse og videnskabelige gennembrud - for eksempel inden for højaktuelle områder såsom energiforsyning og klimaforandringer, hvor samfundet efterspørger nytænkning og moderne teknologiske løsninger.

Med NBB får Danmark dermed en ny spydspids for forskning, formidling og uddannelse i verdensklasse - og en fremtidssikret investering i viden til gavn for vores konkurrenceevne, økonomiske vækst og samfundets udvikling.

Intentioner for byggeriet

Konkurrencen omkring udførelsen af nybyggeriet Niels Bohr Bygningen er styret af ni såkaldte designdrivere fordelt på tre underkategorier:

Basiskrav

  • Økonomi - Den økonomiske ramme skal overholdes.
  • Tidsforløb - Den tidsmæssige ramme skal overholdes.
  • Energi og bæredygtighed - Der skal være fokus på lave driftsudgifter, miljøvenlige materialer og et godt indeklima, der bidrager til at gøre NBSP til en attraktiv arbejdsplads med et godt og lyst arbejdsmiljø.

Funktionaliteter i det grænseløse fællesskab

  • Studerende og forskere - Den nære daglige kontakt mellem studerende og forskere og vekselvirkningen mellem forskning og undervisning er uundværlige elementer i et kreativt miljø, hvor vanetænkning udfordres, og nye idéer kan modnes, og videnskabelige erkendelser opstå.
  • Fleksibilitet - Forskergrupper kommer og går. Bygningen skal rumme mobilitet og hurtige omstillinger inden for forskning - men også undervisning, som foregår på tværs af tid og rum. Bygningen skal have fleksible og multifunktionelle rum.
  • Faglige synergier - Bygningen skal målrettet facilitere samarbejde på tværs af de klassiske videnskabelige discipliner.
  • Det spontane mødested - Indretningen skal facilitere de spontane møder med andre kollegaer og studerende - ved kaffemaskinen, i kantinen, i en lounge mv. Her skabes kimen til nye idéer og samarbejder og til et bedre kendskab til og forståelse blandt kollegaer med forskellige arbejdsfunktioner (videnskabelige, administrative, tekniske).

Udtryk

  • Et naturvidenskabeligt vartegn - Bygningen skal være vartegn for naturvidenskabelig forskning og uddannelse for Københavns Universitet og for byen København. Bygningen skal repræsentere en naturvidenskabelig fortælling og symbolik.
  • Åbenhed over for omverdenen - Bygningen skal signalere åbenhed over for omverdenen og nærhed til byens borgere.